Århus Havn, Filmby Aarhus

Arkitekt:

Cubo Arkitekter ApS, MAA

En af de første institutioner, der slog sig ned på de gamle havnearealer i Aarhus, var den lokale Filmby. Den blev i 2003 indrettet med to filmstudier og kontorer i den imponerende Turbinehal, der havde tilhørt kraftvarmeværket Midtkraft. Men umiddelbart efter fik den nyrenoverede, rå bygning følgeskab af et nyt sort hus, der blev udlejet til et stort reklamebureau med tilknytning til filmbranchen.
Nybygningen er et enkelt, industrielt hus med klare referencer til Turbinehallen. Den er opført i seks etager, den øverste i dobbelt højde. Facaden er markant med høje vinduer fra gulv til loft i alle etager, der opdeles med en mørk pladebeklædning over etagedækkene og i et lodret modul.
Huset er disponeret med fire tværgående betonvægge, som går gennem alle etager. Herimellem er der etableret to kerner med trapper, elevatorer, toiletter m.v., således at der kan etableres store kontorlandskaber uden generende søjler fra facade til facade. Den øverste etage er indrettet til møderum og kantine, hvorfra der er adgang til en sydvendt terrasse.
Der er valgt et meget rustikt udtryk i bygningens interiør, bl.a. med synlige installationer og bjælker under loftet, der er udført i træbetonplader. De tværgående betonvægge står blot med sleben overflade.
Opførelsesdata

Årstal: 2003 - 2004

Adresse

Filmbyen 23
DK-8000 Århus C

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Århus Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen
Ingeniør: Birch & Krogboe A/S Rambøll
Entreprenør: Skanska Danmark A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontorhus
Særlige aspekter: Nomineret til præmiering af Aarhus Kommune 2004.

Referencer
Byggeri 7-2004. "
Århus Havn, Filmby Aarhus
Århus Havn, Filmby Aarhus
Århus Havn, Filmby Aarhus
Århus Havn, Filmby Aarhus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE