Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island

Arkitekt:

Arkitema K/S, arkitekter MAA og Arkthing, Island

Kulturhuset er tænkt som et omdrejningspunkt for Akureyri, der har 20.000 indbyggere.  Huset, der ligger på en grund helt ned til fjorden, indgår som en naturlig del af byens centrale pladser og gågader.
Dets betydning som omdrejningspunkt udtrykkes dels i husets cirkulære form, dels ved at det offentlige gaderum skærer sig gennem bygningen.
Kulturhuset er forankret i den islandske natur. Udvendigt er huset beklædt med stave af den særlige islandske granit, Studlaberg. Den robuste facade er karakteriseret af smalle høje vinduer, der har en placering styret af behovet for dagslys til de forskellige funktioner, hvorved den fremstår med en fin organisk rytme.
Også husets indre giver associationer til naturen. Her opleves det indre offentlige gadeforløb som en kløft mellem klippevægge. Mindre åbninger i væggene giver adgang til de kulturelle funktioner, den store musiksal til 600 tilskuere, multisal og en skulpturgård. Der er offentlig adgang til "kløften" også uden for kulturhusets åbningstider, hvor man blandt andet kan besøge caféen, som ligger midt i kløften, og nyde den storslåede udsigt over fjorden.
Kulturhusets beliggenhed ved fjorden betyder, at de mange krydstogtturister, der kommer til byen, som det første møder kulturhuset. Målet er da også at integrere funktioner, der knytter sig til modtagelsen af krydstogtturisterne, i kulturhuset.
Kulturhuset er et af tre nye kulturhusprojekter på strategiske steder i Island, der er sat i værk af Det islandske Kulturministerium.
Opførelsesdata

Årstal: 2006 - 2010

Adresse

Strandgötu 12
IS-600 Akureyri, Island

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Det islandske kulturministerium og Akureyri Kommune
Landskabsarkitekt: Arkitema K/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Kulturhus

Referencer
Byggeri 7-2004. Arkitekten 1-2005. "
Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island
Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island
Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island
Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island
Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island
Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island
Akureyri Kulturhus, Menningarhúsið Hof, Island

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE