Københavns Energi, København S

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Domicilet for Københavns Energi er en af de indtil videre få erhvervsvirksomheder i Ørestad. Det er en forholdsvis let og åben, kubeformet bygning, der er placeret ved den langsgående kanal i den ny by. Herfra foregår også hovedadgangen til huset. Facaderne domineres af store søjler, der giver bygningen et loggia-agtigt præg, og et interessent solafskærmningssystem af solceller, der også producerer elektricitet. Centralt i huset ligger et atrium, der dels underdeler volumenet i overskuelige områder, dels styrker orienteringen i huset og dels trækker vandet og byen ind i huset. Domicilet er klart differentieret mellem det offentlige serviceområde i stueetagen og de fire kontorområder på etagerne oven over. I stuen findes desuden alle møderum, auditorium og undervisningsafsnit - og mod syd ligger kantinen med direkte kontakt til en åben, solrig japansk have. I selve atriet er de offentlige funktioner som reception, bibliotek og café anbragt. Husets ydre materialer; hvid afsyret beton, træ, stål og glas, skaber et enkelt og afklaret ydre.
Opførelsesdata

Årstal: 2003 - 2005

Adresse

Ørestad Boulevard 35, Ørestad
DK-2100 København S

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: PFA Ejendomme A/S
Ingeniør: Hansen, Carlsen & Frølund A/S
Landskabsarkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen
Entreprenør: Sjælsø Entreprise A/S KPC Byg A/S
Konsulent: Niras (lejerådgivning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Koncernhovedsæde
Særlige aspekter: Økologiske foranstaltninger.

Referencer
Byggeri 1-2005. byggeplads.dk 1-2005. "
Links

#http://www.shl.dk#

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE