Århus by

Arkitekt:

Ukendt

Aarhus er en gammel vikingeby, formentlig fra 800-tallet, placeret ved Aarhus Ås udmunding i bugten, hvor der allerede fra oldtiden havde været en bydannelse. Byens opståen er blevet forstærket af åmundingens gode besejlingsforhold samt dens handelsmæssige og kirkelige betydning med et bispesæde.
I vikingetiden har byområdet omkring den nuværende domkirke været befæstet med en hesteskoformet jordvold i et forløb langs Søndervold over Borgporten og Volden mod vest til Graven i nord. Størrelsen af byen har været i størrelsesordenen fem-seks hektarer.
I løbet af middelalderen og de følgende århundreder voksede byen uden for voldene ud over det flade terræn nord for åen, hvorved midtbyens nuværende træk i bebyggelsesmønster og gadestruktur opstod. Fra Lilletorv mellem Domkirken og Frue Kirke udgik færdslen mod vest ad Vestergade og mod syd over vadestedet og senere broen ved Immervad. Fra Domkirken førte Mejlgade og Studsgade trafikanterne nordud. Byudviklingen blev dog hæmmet af krige, ødelæggelser og plyndringer.
Den store byvækst tog sin begyndelse omkring 1850, da købmandsgårdene overgik til engros-handel og industrivirksomheder som Frichs Fabrikker (1854), Ceres Bryggerierne (1856) og Aarhus Oliemølle (1871) opstod. Udviklingen blev stimuleret af, at den jyske længdebane blev ført ind til Aarhus med en banegård i den sydlige ende af byen, der forrykkede byens tyngdepunkt hertil fra domkirkeområdet.
Sankt Clemens Bro blev opført over banegraven og området ved M. P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade blev omkring 1880 bebygget i den ny arbejderbydel Frederiksbjerg. Søndergade og Ryesgade fik status som byens nye hovedstrøg fra banegården til den gamle vikingeby ved Domkirken. En nordlig udbygning fandt sted i det såkaldte øgade-kvarter omkring Sjællandsgade og Ny Munkegade samt ved Østbanetorvet frem mod år 1900.
Den eksplosive udvikling smittede af på befolkningstilvæksten, der blev syvdoblet til 50.000 indbyggere fra 1850 til 1900. Frem til 1930 blev antallet af borgere yderligere fordoblet, så Aarhus befæstede sin stilling som Danmarks næststørste og Jyllands største by.
Til at styre byvæksten benyttede Aarhus Kommune gode rådgivere. Hack Kampmann og Christian Ambt udarbejdede byplaner for Frederiksbjerg og Marselisborg-kvarteret, ligesom de fastlagde ringgade-forbindelsen. Axel Høeg-Hansen projekterede bl.a. boligkarreer ved Banegårdspladen og Ingerslevs Boulevard, C. F. Møller tog fat på en livsgerning med udbygningen af Aarhus Universitet og andre fremtrædende bygninger i byen og Arne Jacobsen i samarbejde med Erik Møller stod for byens nye rådhus i 1942. For hele det århusianske byområde er der i nyere tid udarbejdet flere egns- og regionsplaner, der dog ikke har haft den store gennemslagskraft i byudviklingen. En undtagelse er dog Skejby-området nord for byen, hvor en vis planlægning har fundet sted.
I efterkrigsårene opstod flere markante tegnestuer, der kom til at præge byens profil. Det gælder Friis & Moltke, Kjær & Richter, Inger og Johannes Exner og andre. Senere fik de følgeskab af bl.a. Arkitektgruppen i Aarhus (nu Arkitema), Nielsen, Nielsen & Nielsen (3xN) og Schmidt, Hammer & Lassen med flere bemærkelsesværdige bygningskomplekser.
Byens nyeste udvikling er præget af frilægningen af Aarhus Å til et rekreativt bymiljø samt udviklingen af de bynære havneområder. Her opføres bl.a. et nyt multimediehus samt nymoderne bolighuse med bl.a. tidens ypperste, unge arkitektteams som rådgivere.
Opførelsesdata

Årstal: 800 - 948
Bygningsændringer og ombygninger:
Grundlagt ved Aarhus Ås udmundig i Aarhus Bugt under navnet Aros i 800-tallet. Bydannelsen var beskyttet af et voldanlæg, der blev forstærket i flere århundreder. Byens første domkirke, Sankt Nicolai Kirke, opførtes uden for volden henimod år 1100. Sankt Nicolai blev ombygget til Vor Frue Kirke og Kloster og erstattet af en ny domkirke, Sankt Clemens Kirke, der opførtes inden for voldene af Peder Vognsen i midten af 1200-tallet. Med domkirken som midtpunkt udvikledes midtbyens bebyggelsesmønster og gadestruktur i de følgende århundreder til de træk, der kendes i dag. Mejlgade, Studsgade, Vestergade m.fl. opstod og der opførtes bispegård, kannikeboliger, købmandsgårde, kloster og den ældste katedralskole. På grund af krige, ødelæggelser, fattigdom og plyndringer under svenskekrigene stagnerede byen i 1600- og 1700-tallet inden en ny højkonjunktur satte ind omkring 1770. Byens første arkitekturværk, herregården Moesgård, opførtes af Christian Joseph Zuber 1778. Promenaden rundt om byen (nu Allégaderingen) blev anlagt i 1820\\'erne som forbindelsesled mellem byens porte. Efter Napoleons-krigene indtrådte en ny opgangstid fra 1830. De første industrivirksomheder blev oprettet og åhavnen blev udvidet ud i bugten. Jydske Asyl i Risskov blev opført af Gottlieb Bindesbøll og Ferdinand Meldahl fra 1849. Den sidste byport nedlagdes 1851 og byen kunne brede sig. En jernbanestation blev anlagt 1862. Sankt Clemens Bro opførtes 1884 og den ny bydel, Frederiksbjerg, opstod syd for banegraven. Hack Kampmann udnævntes til kongelig bygningsinspektør i Jylland 1892, flyttede til Aarhus og fik afgørende indflydelse på byens arkitekturhistorie. Hack Kampmann og Christian Ambt udarbejdede ny byplan for Marselisborg-jordene 1898. Planen indeholdt også Ringgade-forbindelsen. Aarhus Toldkammer (1897) og Aarhus Teater (1900) af Hack Kampmann. Landsudstillingen i Aarhus afholdtes med Anton Rosen som hovedarkitekt 1909. Ny højbanegård blev anlagt i 1920\\'erne. Axel Høeg-Hansen flyttede til byen i 1909 og opholdt sig der i 30 år. Han fik stor indflydelse og projekterede bl.a. boligkarreer ved Banegårdspladsen og Ingerslevs Boulevard, Aarhus Kunstbygning (1917) og Aarhus Idrætspark (1920). Aarhus Universitet påbegyndtes af C. F. Møller, Povl Stegmann, Kay Fisker og C. Th. Sørensen 1931. Udbygningen varede ved i 50 år med C. F. Møller som hovedarkitekt. Byggeriet markerede funktionalismens gennembrud i Aarhus. Efterfølgende markerede C. F. Møller sig som byens førende arkitekt med utallige bygningsværker. Klintegården opførtes af Hans Ove Christensen 1935. Aarhus Rådhus opførtes af Arne Jacobsen og Erik Møller 1938-42. Friis & Moltke indledte deres karriere i 1950\'erne med en række fine énfamiliehuse. Senere fulgte talrige andre opgaver, bl.a. det brutalistiske Scanticon i 1967. Arkitektskolen i Aarhus blev oprettet i 1965 og boostede udviklingen yderligere. Aarhus Kapelkrematorium af Henning Larsen 1969. Musikhuset opførtes af Kjær & Richter og Sven Hansen 1977. Danmarks Journalisthøjskole af Kjær & Richter 1971-73. Inger og Johannes Exner projekterede flere kirkebygninger. Arkitektgruppen i Aarhus (nu Arkitema) leverede kvalitetsfuldt boligbyggeri, bl.a. Håndværkerparken fra 1981-2003. Sandbakken tegnedes af C. F. Møllers Tegnestue 1988-90. Hinnerup Bibliotek og Kulturcenter af Nielsen, Nielsen og Nielsen 1993. Skejbygård-planen indledtes 1995. Frilægning af Aarhus Å 1995-99. Sidste etape gennemføres frem til 2015. Aarhus Kunstmuseum af Schmidt, Hammer og Lassen 2000-04. Kræftrådgivningscentret Hejmdal af Frank Gehry og Cubo Arkitekter 2009. Udviklingen af de bynære havnearealer påbegyndes 2000. Isbjerget af Cebra og JDS m.fl. 2012-14. Aarhus Multimediehus, Dokk1, af Schmidt, Hammer og Lassen 2013-15. Nyt Moesgård Museum af Henning Larsens Tegnestue 2012-15. Skolen på terrasserne af Henning Larsens Tegnestue 2013-16.

Adresse

Midtbyen med Åboulevarden m.m.fl.
DK-8000 Århus C

Byggeriets øvrige parter

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Bydannelse

Referencer
Helge Søgaard: Det ældste Århus, 1961. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 3, Politiken 1970. H. H. Andersen m.fl.: Århus Søndervold, Århus 1971. Jvf. Henrik M. Jansen, Tore Nyberg og Thomas Riis: Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen, i urbaniseringsprocessen i Norden, I, Trondheim, 1977, side 9. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - Byens plan. Gyldendal, 1979. Mogens Brandt Poulsen: Århus Arkitekturguide. Arkitektskolen i Aarhus, 1999. Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. Bind 20. 2001. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE