Nolde Museum, Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde, Søbøl, Schleswig-Holstein, Tyskland

Arkitekt:

Emil Nolde

Nolde Museet er en borglignende og selvbevidst bygning, der knejser over det omgivende flade marsklandskab. Det har smalle vinduer og fladt tag og minder med sin jævne og lige linjeføring om tyvernes funkis-byggestil. Bygningen var i sin tid Emil Noldes hjem. Kunstneren havde selv tegnet det i 1927. Han valgte bevidst en placering på en varf (værft) som en arkitektonisk kontrast til de omkringliggende lave, stråtækte frisiske bondegårde. Nolde associerede bygningen med en solsikkeblomst, der rækker ud og tager imod solens foranderlige lys. De originalt møblerede beboelsesrum i stueetagen blev orienteret, så de fulgte solens vandring. Mens Nolde levede, var der fra hvert vindue en dejlig udsigt til haven. I stueetagen lå også Noldes atelier. Nu til dags udstilles hans religiøse billeder her. Direkte over hans atelier ligger billedsalen. De tidligere værelser på første sal er blevet omdannet til kabinetter til Noldes grafiske arbejder. Allerede i 1930 led bygningen alvorlig skade, da streng frost beskadigede fundament og murværk. Arkitekten Georg Rieve blev tilkaldt og ikke blot reparerede, men ændrede og forbedrede huset byggeteknisk, bl.a. med en ny beklædning af blårød, østfrisisk tegl. Herved fik det et regionalt slægtsskab med andre bygninger fra perioden i Slesvig-Holsten.
Opførelsesdata

Årstal: 1927 - 1937

Adresse

Seebüll
D-25927 Neukirchen, Schleswig-Holstein, Tyskland

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Emil Nolde

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Museum i marskgård

Referencer
Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet. Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. Bianco Luno, 2010. "
Nolde Museum, Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde, Søbøl, Schleswig-Holstein, Tyskland
Nolde Museum, Stiftung Seebüll Ada und Emil Nolde, Søbøl, Schleswig-Holstein, Tyskland

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT | STUDIETURE- STUDY TRIPS

Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE