Horsens Vestbys Kvarterhus

Arkitekt:

Tegnestuen Vandkunsten ApS

Horsens Kommune og Kvarterløftprojektet Vestbyen står bag et nyt kvarterhus, der er indrettet i to gamle industribygninger på N.C. Nielsens Fabrik fra 1887 og 1900. Huset rummer nu udstillinger om arbejderkvarteret samt lokaler til undervisning og musikudfoldelse samt café. De lokale beboere har været aktive i processen med at formulere, hvad de eksisterende bygninger skulle bruges til. Beboerne har også været involveret i selve byggefasen sammen med hovedentreprenøren.
Arkitektonisk er ombygningen særlig interessant pga. sin utraditionelle måde at løse de nutidige krav til brandforhold og varmeisolering på. Normalt isoleres bygninger indvendigt, men her er der anvendt en løsning, hvor isoleringen foretages udvendigt. De gamle bygninger får dermed et imødekommende, tidssvarende og overraskende udtryk.
Den udvendige isolering er beplantet med efeu, og resultatet er et grønt "gardin", som kommer til at dække store dele af facaden. Flere steder holdes bevoksningen nede, sådan at den oprindelige bygning træder frem, og andre steder vil selv de gamle vinduer blive tildækket. Resultatet er en facade med et varieret udtryk, der skifter markant alt efter tidspunktet, da indendørsbelysningen om aftenen vil skinne ud gennem det grønne. Herudover bibeholdes en del af bygningens oprindelige identitet, der ellers ofte forsvinder i forbindelse med ombygninger.
Opførelsesdata

Årstal: 2004 - 2007
Bygningsændringer og ombygninger:
To gamle industribygninger fra 1887 og 1900 er ombygget til kvartershus

Adresse

Vestergade 7 B
DK-8700 Horsens

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Horsens Kommune og Kvarterløftprojektet i Horsens
Landskabsarkitekt: Tegnestuen Vandkunsten ApS
Konsulent: Vestbyens beboere samt Fonden Realdania og LOA-fonden (finansiel støtte)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Kvarterhus

Referencer
Arkitektur DK 6-2008, side 122, og 1-2012, side 80. ArkitekturMagasinet 1-2009, side 62. "
Horsens Vestbys Kvarterhus
Horsens Vestbys Kvarterhus
Horsens Vestbys Kvarterhus
Horsens Vestbys Kvarterhus
Horsens Vestbys Kvarterhus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE