Moesgård Museum, udvidelse, Århus, Højbjerg

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Det kulturhistoriske museum, der hidtil har holdt til i bygningerne omkring den gamle herregård, får med dette projekt opfyldt en mangeårig drøm om en ny selvstændig udstillingsbygning.
Byggeriet samler i én bevægelse alle museets udstillingsaktiviteter under samme tag. Det nye museum får en suveræn beliggenhed højt i Skåde Bakker syd for Aarhus og vil med sit skrånende taglandskab af græs, mos og blomster i stærke farver fremstå som et markant visuelt ikon, der er synligt helt ude fra havet. Den rektangulært formede tagflade nærmest vokser ud af landskabet og vil kunne bruges til forskellige aktiviteter.
Bygningens indre er formet som et varieret terrasselandskab inspireret af arkæologiske udgravninger, hvor historiens lag gradvist afdækkes, og forsvundne byer kommer til syne. Her kan den besøgende bevæge sig rundt gennem et levende forløb af udstillinger og videnskabelige forsøg.
Museet vil med sine gårdhaver, terrasser og små grotteagtige "huse i huset" indbyde til nye og alternative udstillingsformer, hvor en mere værkstedstypisk formidling giver de besøgende indblik i, hvordan arkæologer og etnografer arbejder.
Hjertet i bygningen bliver foyeren med café og udendørs servering. Her åbner den terrasserede underverden sig op mod taghavens lys og den storslåede udsigt over Aarhus-bugten.
Opførelsesdata

Årstal: 2011 - 2013
Bygningsændringer og ombygninger:
Opført 1776-78 af C. J. Zuber. Indrettet til museum 1965-84 af C. F. Møller. Urealiseret udvidelsesprojekt 1994 af Henning Larsen. Nyt projekt af Henning Larsen 2005. Realiseret 2013.

Adresse

Moesgaard, Moesgaard Allé 20
DK-8270 Højbjerg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: I/S Moesgaard, selvejende institution
Ingeniør: Cowi A/S
Landskabsarkitekt: Kristine Jensen
Entreprenør: MT Højgaard A/S og Lindpro A/S
Konsulent: Kjeld Kjeldsen (udstillingskoncept) og DK2 bygherrerådgivning A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Museums-udvidelse
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt projektkonkurrence 2005.

Referencer
Beskrivelser af oprindeligt museum: Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad, Politiken, 1969. Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Danmarks Arkitektur, Landbrugets huse, Gyldendal 1980. Arkitektur DK 6-1981, side 238. Arkitekten 7-1994, side 251, og 07-2014, side 41. Guide til Dansk Arkitektur I og II. Arkitektur Guide Jylland, side 185. Politiken 05-10-2005, 17-05-2006 og 07-02-2014. Byggeri 8-2013. Byggeplads.dk 1-2014. Byggeri+arkitektur 59-2014. "
Moesgård Museum, udvidelse, Århus, Højbjerg
Moesgård Museum, udvidelse, Århus, Højbjerg
Moesgård Museum, udvidelse, Århus, Højbjerg
Moesgård Museum, udvidelse, Århus, Højbjerg

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE