Efter 1925 skete der med reference til internationale strømninger et markant skifte i udviklingen af danske økonomibygninger og industrianlæg. Arkitekturen fik større betydning ved at de involverede arkitekter bearbejdede impulser fra datidens moderne industrielle teknologi og funktionelle opbygning - i stedet for at lade sig inspirere af traditionelle elementer i bygningskunsten.
Et glimrende eksempel er Aarhus Oliefabrik, der lod pionererne inden for betonbyggeri, Christiani & Nielsen, opføre Europas største siloanlæg på en sydlig havnekaj i byen. Anlægget består af 3 x 12 cylindre, der er knyttet sammen af en fælles basis og en samlende overbygning med seks små husformede kasser.
De monumentale siloer er støbt på stedet og skulle rumme virksomhedens 300.000 tons råvarer, især soyabønner. Herfra er der siden 1930'erne udvundet vegetabilske olier, der hovedsagelig bliver anvendt i den betydelige margarineproduktion. Virksomheden og siloanlægget eksisterer endnu, men er fusioneret med den svenske koncern Karlshamn i Malmö.