Bispebjerg Krematorium, København

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Der måtte to arkitektkonkurrencer til, før man realiserede et nyt krematorium på Bispebjerg Kirkegård i København. Den første i 1994 blev vundet af Anders Tyrrestrup, Tommy Bruun og Lars Schwartz, der fremkom med et arkitektonisk yderst kompetent forslag, der dog viste sig ugennemførligt især på grund af en kompliceret ovenlyskonstruktion. I anden omgang seks år senere faldt valget på et mere afbalanceret og sikkert forslag af Friis & Moltke. Som det første er det et teglstensbyggeri, der refererer til kirkegårdens gamle, runde kapel, til Grundtvigskirken og til kvarterets fine, prægnante boligkvarterer. Bygningen, der karakteriseres som et besøgs-krematorium, er placeret midt i indgangsaksen på en udstrakt, granitbelagt plads. Den er opdelt af en central gang med besøgsorienterede, ceremonielle rum og personalefaciliteter mod syd samt kisteindlevering uden følge, kølerum og velfærdsrum for ansatte mod nord. De forskellige lokaler får dagslys fra en række gårdrum. To rum bryder ganglinje-mønstret, nemlig det udadvendte modtagelseskontor og selve ovnrummet, der med sin vigtighed og behov for plads og rumhøjde naturligt spænder over hele husbredden og tegner bygningens højeste del. Facaderne er gennemmuret af mørkerøde, blødstrøgne og kulbrændte sten med mørke fuger. De dybe indsnit og nicher medvirker til at fremhæve teglstenenes stoflighed og skaber et varieret og kraftfuldt arkitektonisk udtryk. Taget er udført som betonkassetter støbt på stedet i en ru forskalling, der stofligt og lysmæssigt modsvarer de glatte teglstensvægge.
Opførelsesdata

Årstal: 2001 - 2002

Adresse

Frederiksborgvej 125, Bispebjerg Kirkegård
DK-2400 København NV

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Københavns Kirkegårde
Ingeniør: Bascon A/S
Landskabsarkitekt: Peter Sørensens Tegnestue A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Krematorium
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i projektkonkurrence 2000

Referencer
Arkitekten 17-2000 og 10-2005, side 22. Byggeri 1-2003. ark.byg 10-2004. Anne-Louise Sommer: Den moderne død. Etik og æstetik. Kirkegårdskultur 2006. Foreningen for Kirkegårdskultur, 2006. Copenhagen X: Ny Arkitektur i Hovedstaden, 2007. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009. "
Bispebjerg Krematorium, København
Bispebjerg Krematorium, København
Bispebjerg Krematorium, København
Bispebjerg Krematorium, København
Bispebjerg Krematorium, København
Bispebjerg Krematorium, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE