Amalienborg, Christian den Ottendes Palæ (Levetzaus Palæ), København

Arkitekt:

Nicolai Eigtved, Nicolai Abildgaard og Slots- og Ejendomsstyrelsen, Bygningstjenesten, arkitekter MAA

Moltkes Palæ på Amalienborg Slotsplads blev indviet 1754 - hvorimod færdiggørelsen af pladsens øvrige tre palæer lod vente på sig. Det skyldtes hovedsagelig, at deres tre bygherrer ikke tilnærmelsesvis var så formuende som grev Moltke.
Storgodsejer Levetzau havde påtaget sig byggeopgaven af pladsens nordre palæ, men han døde under byggeprocessen i 1756, da kun vestibule og havesal var dekoreret. Hverken enken eller arvingerne var interesseret i at færdiggøre eller vedligeholde byggeriet, så det kom som en lettelse for Levetzau-familien, da arveprins Frederik købte palæet efter Christiansborgs brand 1794.
Han lod Nicolai Abildgaard færdigindrette palæet i en sikker, spartansk nyklassicisme, ofte med stærke farvekombinationer. Hans indsats koncentrerede sig især om beletagen, hvor gallasalen blev forhøjet op i mezzaninen og udsmykket med bl.a. joniske pilastre og okkergule vægge. Den tilstødende appartementsal og arveprinsens trongemak fik syrenlilla og grønne farver. En mere tvivlsom ændring skete med vestibulen, hvor den direkte adgang fra pladsen blev sløjfet og gulvet hævet i niveau med den øvrige etage på samme måde som i de tre øvrige palæer.
I de følgende mange år husede palæet flere kongelige familier, senest Christian X, med mindre bygningsændringer til følge. Tidens tand nødvendiggjorde i 1980'erne en tiltrængt hovedrestaurering af bygningen, der nu bl.a. er indrettet som bolig for Prins Joachim og Prinsesse Marie samt Prinsesse Benedikte udover lokaler til Dronningens Håndbibliotek og Amalienborgmuseet.

Frederiksstaden, København
Amalienborg Slot og Slotsplads (Moltkes, Levetzaus, Brockdorffs og Schacks Palæer), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Christian den Syvendes Palæ (Moltkes Palæ), København
Amalienborg, Christian den Niendes Palæ (Schacks Palæ), København
Amalienborgs kolonnade, København
Sophie Amalienborg, København (nedbrændt)
Amalienborg, København (projekt)

Opførelsesdata

Årstal: 1750 - 1760
Bygningsændringer og ombygninger:
Palæet er efter Eigtveds død 1754 færdiggjort af Lauritz de Thurah. Modernisering i empirestil af Nicolai Abildgaard 1794. Restaurering og ombygning, bl.a. med Amalienborgmuseet af Slots- og Ejendomsstyrelsen 1982-96.

Adresse

Amalienborg Slotsplads
DK-1257 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Ingeniør: Crone & Koch A/S, FRI
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: SES Bygning ved Mogens Kjær-Andersen (projekteringsledelse)

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Palæ

Referencer
Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963, Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan. Gyldendal 1979. Guide til Dansk Arkitektur I. Arkitekten 31-1996. Arkitektur DK 4-1997, side 244. "
Amalienborg, Christian den Ottendes Palæ (Levetzaus Palæ), København
Amalienborg, Christian den Ottendes Palæ (Levetzaus Palæ), København
Amalienborg, Christian den Ottendes Palæ (Levetzaus Palæ), København
Amalienborg, Christian den Ottendes Palæ (Levetzaus Palæ), København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE