Arkitekternes Hus, København

Arkitekt:

Nielsen, Nielsen & Nielsen, arkitekter MAA

Arkitekternes Hus på Christianshavn består af to hovedelementer: En svævende betonbygning mod Strandgade og en glasmontre mod havneløbet. Den svævende bygning er udlejet til Udenrigsministeriet, mens den transparente montre indeholder selve Arkitekterne Hus i et birkefinérbeklædt skrin og et panoptikum som overgangsled til udlejningsdelen.
Huset demonstrerer gennem et raffineret materialevalg og en udsøgt detaljering stor kvalitetssans, hvilket også må være naturligt, når arkitektstanden ønsker at synliggøre sig selv gennem et nyt værdigt firmadomicil, og når faget arkitektur politisk er styrket gennem kulturpolitikken.
Nybygningen udfylder et hul i husrækken i Strandgade i et byområde med betydelige kulturhistoriske værdier. For arkitekternes vedkommende indeholder den kontorlokaler for organisationens faglige arbejde og publikationsvirksomhed. Samhørigheden mellem gaden og pladsen foran Gammel Dok er opretholdt dels gennem en port og dels i indgangsetagen, der skyder sig ud mod et trappeformet udstillings- og foredragsrum. Vertikalt sammenholdes for- og baghus af det åbne panoptiske rum med dynamiske gangbroer og trapper, der er skærmet af et skråtstillet gitter. Bygningskompositionen ligger i forlængelse af de nymodernistiske huse, som 3 x Nielsen opførte før dette hus, bl.a. Retsbygningen i Holstebro og hovedsædet for DGI ved Vejle.
Opførelsesdata

Årstal: 1995 - 1996

Adresse

Strandgade 27 A
DK-1401 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Arkitekternes Pensionskasse
Ingeniør: Rambøll A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Jeppe Aagaard-Andersen, MDL
Entreprenør: Højgaard & Schultz A/S
Konsulent: Cornelius Hansen, Stampe & Bendiksen (bygherrerådgiver)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontorhus og haveanlæg
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i offentlig konkurrence 1994

Referencer
Arkitektur DK 5-1995, side 262, 4/5-1996, side 216, 8-1996, side 464, og 2-2004, side 219. Arkitekten 15-1994, side 500, 18-1994, side 602, 33-1996, 10-2005 og 12-2007. Guide til Dansk Arkitektur II. Det Danske Kulturinstitut og Dansk Arkitektur Center: The Danish Wave, udstillingskatalog, 1998. Arkitektur Guide København, side 223. Landskab 1998, side 181. Guide til Dansk Havekunst, 2002. Annemarie Lund: Danmarks Havekunst III, Arkitektens Forlag, 2002. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE