Novo Industri A/S, BagsværdArkitekt:Dissing + Weitling arkitektfirma a/sNovo er en verdensomspændende koncern med bygninger flere steder i Danmark - og den er i stadig ekspansion. Et særkende ved firmaet er, at det som et af de første har vægtet arkitektonisk kvalitet højt i deres industribygninger, hvoraf nogle er blevet hovedværker i dansk bygningskunst. Det skyldes ikke mindst, at Arne Jacobsen blev tilknyttet som husarkitekt for udvidelserne.
Denne udvidelse ligger i Bagsværd og er projekteret af Arne Jacobsens arvtagere, Dissing + Weitling. Den er i fire etager og indeholder kontorer, direktionslokaler, laboratorier- og servicefunktioner, bibliotek samt et stort auditorium, der er nedgravet i stueetagen.
Den nye bygning er med et tre-etagers glashus forbundet med en ældre, profan administrationsbygning, der nu er ombygget. Forbindelsesbygningen og dens to balkon-overgange i glas med solafskærmningspaneler samt hvidmalet stål og aluminium er nok anlæggets mest interessante del. Hertil er knyttet en lavere kantinebygning til 150 personer, hvorfra der er adgang til både en tagterrasse og et haveanlæg mellem husene. |
Opførelsesdata
Årstal: 1981 - 1983 Adresse Novo Allé Byggeriets øvrige parter
Bygherre:
Novo Industri A/S Anvendelse
Hovedfunktion : Erhverv Referencer Arkitekten 8-1959, side 134.
Arkitektur DK 3-1969 med tidligere byggerier for Novo Industri, tegnet af Arne Jacobsen.
Arkitektur DK 2-1984.
Guide til Dansk Arkitektur II. "
Links http://www.dw.dk |