Høje Taastrup Gymnasium

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Omkring 1980 var den store gymnasieudbygning ved at være tilendebragt - bortset fra enkeltstående, veludrustede skoler. Højdepunktet blandt disse var Høje Taastrup Amtsgymnasium. Det er et hjemklassegymnasium opbygget med fire kvadratiske bygningsblokke grupperet om et generøst formet fællesområde i midten. Herved dannes et U-formet rum, som overdækkes med et højt, baldakinagtigt tag belagt med et kunstgummimateriale med blå og hvide striber.
Ét af periodens smukkeste rum udfolder sig under det elegant svungne tag. Det opdeles af halvmure og og el lille terrænspring, så opholds- og vandrearealer klart adskilles. Store skulpturelt formede trapper og balkoner skubber sig ind i rummets høje del, og store huller fører ind til hjemklassernes fællesområde. Klasserne er placeret i de kvadratiske bygningers periferi, og i midten ligger de private fællesområder, som får lys fra ovenlyscylindre og fra det store glasparti ved de udvendige brandtrapper.
Opførelsesdata

Årstal: 1980 - 1981

Adresse

Frøgård Allé 2
DK-2630 Taastrup

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Københavns Amtskommune
Ingeniør: Erik Smidth A/S
Landskabsarkitekt: Malene Hauxner og Regitze Johnsen
Entreprenør: Fagentreprise
Konsulent: Ole Kortzau (kunstnerisk udsmykning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Gymnasium
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i offentlig konkurrence 1978

Referencer
Arkitekten 21-1978, side 485 og 487. Arkitektur DK 7-1982, side 274, 1/2-1985, side 82, 7-1985, side 263, og 2-1989, side 57. The Architectural Review 1031-1980, side 38. Berlingske Tidende 25-10-1981. Politiken 21-12-1981. Living Architecture 1-1983. Architecture and Urbanism (a+u) 1-1983, side 81. L'architecture d'aujourd'hui 227-1983, IX. db, Deutsche Bauzeutung 8-1984, side 20. Guide til Dansk Arkitektur II. Arkitektur Guide København, side 337. Henrik Sten Møller: Legen og Lyset. En frise over Henning Larsen som menneske og arkitekt. Politiken, 2000. "
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium
Høje Taastrup Gymnasium

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE