Operaen i København, Holmen

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Operaen i København er en gave fra A. P. Møller Mærsks Fond - gennemført med stram præcision, men desværre også gennemtrumfet efter den magtfulde skibsreders egne ideer, der har resulteret i en middelmådig bygning. Svagest i billedet står den mislykkede facade over for Amalienborg, scenetårnets kolosagtige fremtoning samt selve placeringen midt i aksen fra Marmorkirken og Amalienborg Slotsplads. Bygningen blev ganske rammende bl.a. beskrevet som "en monumental container" eller "et musikalskindustrielt kompleks" med et tagudhæng så stort, at "det halve Danmark kunne stå under det" af den tyske arkitekturanmelder Heinrich Wefing i Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Der er ellers ikke sparet på noget - bygningen er udført i dristige konstruktioner og eksklusive materialer af kompetente håndværkere samt udstyret med den nyeste teknik og diverse kunstneriske frembringelser. Men desværre lider det overordnede helhedsindtryk af alt for mange ukoordinerede enkeltgreb.
Selve den ahornbeklædte operasal er anbragt midt i en stor foyer, hvor trapper, balkoner og ramper sørger for adgangsforholdene. Bagved og nedenunder ligger scene, øverum, kontorer, kantine og kammermusiksal. Oven over svæver det store udkragede tag.
Operaen er ulykkeligvis et resultat af en bestillingsopgave i stedet for en arkitektkonkurrence - bifaldet af stat og kommune. Opdragsgiveren, Hr. Møller, ville egenrådigt selv være arkitekt på opgaven - og tilsidesatte Henning Larsen og hans kompetence. Derfor blev bygningen ikke det arkitektoniske klimaks, som København kunne have fortjent.
Opførelsesdata

Årstal: 2001 - 2004

Adresse

Ekvipagemestervej 10, Dokøen, Holmen
DK-1438 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: A. P. Møller og Hustru Chastine Mærsk Mckinley Møllers Fond til Almeene Formål
Ingeniør: Rambøll A/S og Büro Happold, UK
Landskabsarkitekt: Schønherr Landskab og Henning Larsens Tegnestue
Entreprenør: Pihl & Søn A/S
Konsulent: Theatre Planning and Technology Ltd.,London UK (teaterteknik) Ove Arup & Partners International Ltd (akustik) Speirs and Major Ass., UK (lysdesign) Per Arnoldi, Olafur Eliasson, Per Kirkeby, Tal R, Niels Erik Gjerdevik, Kaspar Bonnén, Jesper Christian

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Operahus

Referencer
Thierry Beauvert: Opera Houses of the World. The Vendome Press, 1996. Arkitekten 18-2000, 26-2002, 28-2002, 14-2006 og 09-2013, side 25. Arkitektur DK 2-2004, side 229, og 5-2004, side 409, 3-2005 og 4-2005. Politiken 10/11/13/22-09-2002, 11/12/13/14/15/16-01-2005, 28/29-11-2009, 1/5/6-12-2009 og 28-08-2013. Havn & By 4-2004 og 5/6-2004. Byggeri 9-2004, 10-2004 og 7-2005. Hovedstaden 1-2004. byggeplads.dk 4-2004 og 1-2005. Jan Cortzen: Spillet om Operaen. People's Press, 2004. Ove Hornby, Tina Jørstian og Bo Wildfang: Operaen - The Opera. Aschehougs Dansk Forlag, 2005. Anne-Louise Sommer: Operaen på Dokøen. Gyldendal, 2005. Living Architecture 20-2006, side 170. Copenhagen X: Ny Arkitektur i Hovedstaden, 2007. Gengivet på frimærke 2008. Politiken 13-07-2008 med fødselsdagsomtale af Mærsk McKinney Møller. Frank Allan Rasmussen: Holmen, fra flåde til folk. Gyldendal, 2009. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009, Henning Larsen: De skal sige tak. Forlaget People's Press, 2009. Weekendavisen 27-11-2009. BT m.m.fl. 28-11-2009. DR 2-udsendelse 2-12-2009: Operaen ifølge Larsen. Karsten R. S. Ifversen og Jens Martin Lindhe: Generøs by - Københavns nye arkitektur. Gyldendal, 2013. "
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen
Operaen i København, Holmen

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT | STUDIETURE- STUDY TRIPS

Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE