Crimp 1 (Weibel), Allerød

Arkitekt:

Tegnestuen Vandkunsten ApS

Crimp A/S var en virksomhed inden for elektroniske produkter, hvortil der var knyttet forskning, udvikling, produktion og administration. Virksomhedens første hovedkvarter var på alle måder utraditionelt og eksperimenterende og passede godt med virksomhedens image.
Konsekvent er arkitekturen givet et næstent fæstningsagtigt, afvisende udtryk mod omverdenen, hvorimod det indre miljø er frodigt, lysfyldt og åbent. Virksomhedens indre relationer var prioriteret højt, herunder også i de åbne planløsninger, der lagde op til samvær og samarbejde. Bygningsstrukturen opleves indefra som en uhøjtidelig leg med konstruktioner, former og overfladevirkninger.
Det rustikke materialevalg domineres af vandret liggende, storriflede bølgeeternitplader i facaderne og store sorte paptage med ovenlysbånd, der skråner ned mod den japansk inspirerede gårdhave. Hovedadgangen til virksomheden er markeret i det ene hjørne med to diadonalt stillede irregulære tårne indklædt i blåfarvede pandeplader.
Bygningerne blev i 1999 solgt til Weibel og Crimp flyttede til et andet nybygget domicil i Allerød.
Opførelsesdata

Årstal: 1984 - 1985

Adresse

Solvang 30
DK-3450 Allerød

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Grimp A/S ved Keld og Ingelise Schouboe
Ingeniør: Søren Olesen A/S
Landskabsarkitekt: Tegnestuen Vandkunsten ApS
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: Peter Mandrup

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Elektronikvirksomhed, kontorlokaler
Særlige aspekter: Tildelt Rudolf Lodders Preis 1989

Referencer
Arkitektur DK 5/6-1985, side 252, 4/5-1994, side 208, 4-2000, side 214, og 2-2004, side 197. Guide til Dansk Arkitektur II. Arkitektur Guide København, side 342. Arkitekturens Årbog 1990, side 127. ArkitekturMagasinet 1-2009, side 41. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE