Blangstedgård, Blangstedgård Allé 91, Humlen, Odense

Arkitekt:

Tegnestuen Vandkunsten ApS

Der er flere bemærkelsesværdige huse i bebyggelsen Blangstedgård i Odense. Et af dem er Vandkunstens hus med en usædvanlig form og farveholdning. Det har et asymmetrisk snit, og det er blåt med grønne karnapper og et sort tårn.
Bebyggelsen er bymæssig og består af to halvanden etagers længer langs vejene samt et tårnagtigt hus derimellem. Tårnet med en butik i stueetagen danner et markant, skulpturelt indslag ved bydelens torv.
Længernes asymmetriske snit bevirker en relativ lukket gadeside i to etager og en meget åben haveside i én etage. Indgangene er placeret mod gaden, de private haver og fællesarealet til den anden side. Med denne disponering ligger nogle af de private haver mod nordøst, men det er der kompenseret for med små forhaver mod sydvest.
Der er 20 tre- eller fire-rums lejligheder, hovedsagelig i halvanden etage. De er lyse og veldisponerede, men en smule trange. Gennem en lille vinterhave eller fra den klinkbelagte forstue kommer man ind i et dobbelthøjt rum med en indskudt balkon. Her er køkken/alrum i stueetagen og arbejdsplads på første sal.
Facaderne er udført dels i ru brædder og dels i skalmur, som er vandskuret og kalket. Taget er af sort skifer, mens trapper og altangange er af galvaniseret og malet stål.
Opførelsesdata

Årstal: 1987 - 1988

Adresse

Blangstedgård Allé 91, Parcel 09
DK-5220 Odense SØ

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Kurt Thorsen Totalentreprise A/S
Ingeniør: Abrahamsen & Nielsen A/S
Landskabsarkitekt: Tegnestuen Vandkunsten ApS
Entreprenør: Fagentrepriser

Anvendelse

Hovedfunktion : Støttet boligbyggeri
Bygningsart : Andelsboliger, butik og have
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence

Referencer
Arkitektur DK 6-1988, side 288, og 3-2013, side 67. Landskab 1988, side 25. Jørgen Steen Knudsen (red.): Byg og Bo 88 Odense. Fremtidens boligbyggeri i Danmark. Odense Kommune, 1988. Guide til Dansk Arkitektur II. Arkitekturens Årbog 1990, side 8. Michael Varming (red.): Liv på Blangstedgård. En jubilæumsudgivelse om en bydel i Odense. Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, 1998. Guide til Dansk Havekunst, 2002. Annemarie Lund: Danmarks Havekunst III, Arkitektens Forlag, 2002. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 222. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE