Jarding & Kyed, Advokatkontor 2, København

Arkitekt:

Dissing + Weitling arkitektfirma a/s

Efter knap fire år på Gammeltorv var advokatfirmaet Jarding & Kyed i pladsmangel. Lejemålet på Gammeltorv 4, hvor indretningen var blevet en del af kontorets kendetegn, kunne ikke udvides.
Konceptet for indretning af de nye og større lokaler på den modsatte side af torvet, var derfor givet. Advokaterne ønskede at videreføre de iøjenfaldende kendetegn fra kontoret på Gammeltorv, som f. eks. forkontor i åben forbindelse med indgangen, panelvæggen, gulvbelægningen og det ottekantede møderum.
Huset Frederiksberggade 2 er opbygget med bærende facader og stålsøjler, hvilket på tredjesalen, hvor advokaterne lejede sig ind, gav meget få bindinger.
Med de øgede kvadratmetre blev det muligt at indrette syv separatkontorer mere og et større møderum samt større biblioteks- og depotfaciliteter. Forkontoret og separatkontorerne blev placeret mod gaden og torvet, og flere birum mod gården.
Facaden mod Gammeltorv og Frederiksberggade har opsprodsede vinduer, hvilket gav en anden paneludformning. Det blev endvidere muligt at integrere arkivplads i panelvæggen, i direkte tilknytning til forkontoret.
Knækket i bygningen gav naturligt et trekantet biblioteksområde hvorfra der er adgang til kontorer og mødefaciliteter.
Det ottekantende møderum blev placeret med vindue mod Gammeltorv. De bærende stålsøjlers placering i centralrummene gav mulighed for at etablere belysning i kraver, integreret med søjlerne.
Opførelsesdata

Årstal: 1990 - 1990

Adresse

Frederiksberggade 2, 3. sal
DK-1459 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Advokatfirma Jarding & Kyed
Ingeniør: Jørgen Wessberg ApS (VVS) Vagn Søttrup (el)
Entreprenør: Monberg & Thorsen A/S
Konsulent: A/S Samfundsteknik (bygherrerådgiver)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Advokatkontor

Referencer
Arkitektur DK 1-1993. "
Links



FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE