Steno Museet, Århus Universitet

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Udformningen af Steno Museet i Århus er i nær slægt med C. F. Møllers øvrige bygninger på universitetets område. Det består af tre sammenbyggede, parallelforskudte fløje i gule sten med gule tegltage, der er viderebearbejdet til formålet. Bygningen har et lukket, kubistisk udtryk med en nordvendt, buet hovedindgang i den midterste fløj under det runde planetarium.
Dermed er universitetsparken tilføjet endnu et bygningsanlæg, som respekterer og understreger områdets særpræg, samtidig med at det udfylder sin funktion som museum. Det rummer en attraktiv og belærende videnskabs- og medicinhistorisk samling med bl.a. apparater og fine instrumenter samt det omtalte planetarium.
Det er anbragt på første sal over den funde forhal, hvor det er formet med himmelhvælv, rundhorisont og liggestole. På hver side af indgang og den lyse trappefoyer ligger to toetagers fløje med nøgterne, rektangulære rum, der danner en neutral baggrund for udstillingerne. Den videnskabshistoriske afdeling har dog en anden karakter med dobbelthøj åben midterdel med balkonetage på første sal. Her er der plads til en stor astronomisk kikkert af ældre dato.
I forlængelse af foyeren er der anlagt en terrasse og en lavere liggende muromkranset have med en diagonal vandkunst og bede til lægeurter i en oplysende, rationel komposition mellem gule klinkbelagte felter.
Opførelsesdata

Årstal: 1992 - 1993

Adresse

C. F. Møllers Allé 2, Universitetsparken
DK-8000 Århus C

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet
Ingeniør: Søren Jensen Rådg. Ingeniørfirma A/S, FRI (konstruktioner og VVS) Mogens Balslev A/S, FRI (el)
Landskabsarkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, Pirkko Faaborg
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: Niels Winkel og Jan Balling (kunstnerisk udsmykning) Byggeplan-Data (bygherre-rådgivning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Museum
Særlige aspekter: Fremhævet af Århus Kommune 1994

Referencer
Arkitektur DK 8-1993, side 345. Arkitekten 7-1994, side 248. "
Steno Museet, Århus Universitet
Steno Museet, Århus Universitet
Steno Museet, Århus Universitet
Steno Museet, Århus Universitet
Steno Museet, Århus Universitet

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE