Hyldespjældet, Albertslund

Arkitekt:

Ole Asbjørn Birch, arkitekt

Hyldespjældet repræsenterede en ny tendens i boligbyggeriet, da det blev opført i 1970'erne. I modsætning til datidens store montagebyggerier med op til flere tusinde boliger var Hyldespjældet en beskeden enhed med kun 304 boliger. Men de har en varieret udformning med ti boligtyper fordelt i huse fra én til tre etager. Hertil er knyttet 86 supplementsrum samt fælleslokaler. Størrelsen skulle også bidrage til en bebyggelse med et større socialt indhold blandt mange aldersgrupper.
Det interne stinet opdeler bebyggelsen i tre overskuelige, men tætte afsnit, som hver består af retvinklede formationer af huse. Ved at dreje dem er der opstået et varieret og overraskende mønster af gade- og pladsrum med torve og porte, som sammen med de forskellige hushøjder og lyserøde facadefarver giver bebyggelsen en dynamisk, sydlandsk karakter og identitet. Boligerne er baseret på kakkelovnscirkulæret som enten række- eller gårdhuse i tre etager med små husdybder, der muliggør lys- og luftgennemstrømning. Til opførelsen er anvendt et byggesystem, der blev udviklet af arkitekter og entreprenører i fællesskab.
Hyldespjældet demonstrerede, at konsekvent gennemført montagebyggeri med rumstore betonelementer i røde, brune og blå farver også kunne give levende resultater. Som andre af tidens bebyggelser har Hyldespjældet været plaget af tekniske skavanker.
Opførelsesdata

Årstal: 1974 - 1975

Adresse

Humleslippen, Bryggerlængen m.fl.
DK-2620 Albertslund

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Vridsløselille Andelsboligforening
Ingeniør: L & N Entreprise A/S
Landskabsarkitekt: Andreas Bruun, MDL
Entreprenør: L & N Entreprise A/S
Konsulent: Gunnar Westmann (skulptur)

Anvendelse

Hovedfunktion : Støttet boligbyggeri
Bygningsart : Tæt-lav boligbebyggelse
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt totalentreprisekonkurrence 1974.

Referencer
Arkitekten 1976, side 226. Arkitektur DK 8-1977, side 314, og 2-2013, side 73. Lisbet Balslev Jørgensen: Danmarks Arkitektur. Énfamiliehuset. Gyldendal, 1979. Guide til Dansk Arkitektur II. Arkitektur Guide København, side 330. "
Hyldespjældet, Albertslund
Hyldespjældet, Albertslund
Hyldespjældet, Albertslund
Hyldespjældet, Albertslund
Hyldespjældet, Albertslund
Hyldespjældet, Albertslund

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE