Asnæsværket, Kalundborg

Arkitekt:

Jørgen Maglebye og GHP, Gottlieb, Høgsted & Paludan, arkitekter MAA

Asnæsværket ligger som en artistisk skulptur ud til Kalundborg Fjord, hvor vanddybden er tilstrækkelig til at skibe kan losse fossile brændstoffer som kul og olie til driften af anlægget. Desuden er der let adgang til kølevand.
Det består af to anlæg, det ældste, der er opført i fire etaper 1961-86, og det nyeste, Blok 5, bygget 1974-81, som har fået sin helt egen karakteristiske form, dels betinget af den tekniske opbygning, dels af den bevidste behandling af klimaskærmen rundt om kedler og turbiner.
Blok 5 rummer et 82 meter højt kedelhus, et lavere maskinhus og en 220 meter høj skorsten. Kedelhuset er konstruktivt opbygget af seks hule søjler, hvis indre indeholder trapper, elevatorer og tekniske installationer. Søjlerne sikrer bygningens stabilitet og bærer taget samt en vældig stålkonsol, hvorfra den 5.000 tons tunge kedel er nedhængt.
Kedlen fyres med bl.a. kul, der males til fint støv på valsemøller, før det blæses ind i brænderen. Processen giver en stor mængde røg, der i skorstenen for 99 pct.s vedkommende renses for flyveaske af askeudskillere. Flyveasken føres til en silo, og anvendes herefter i betonindustrien.
Hele komplekset er fornemt beklædt med trapezprofilerede aluminiumsplader, der er overfladebehandlet med polyvinyllak. Indvendig består beklædningen af galvaniserede stålkassetter. Kedelhusets højde er understreget med vertikale vinduesbånd i kontrast til den lavere maskinbygnings horisontalt markerede vinduesbånd. De store flader er lyse- eller mørkegrå, afbrudt af mørkeblå, røde eller gule islæt.
Opførelsesdata

Årstal: 1974 - 1981
Bygningsændringer og ombygninger:
Det gamle anlæg opført af Jørgen Magleby i fire etaper, 1959-86. Det ny anlæg, Blok 5, opført af Gottlieb, Høgsted & Paludan 1974-81.

Adresse

Asnæsvej 16
DK-4400 Kalundborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Elselskabet Isefjordsværket I/S
Ingeniør: A.J. Moe A/S (bygningskonstruktioner) Rambøll & Hannemann (externe anlæg) Steensen & Warming (ventilation)
Entreprenør: A. Jespersen & Søn A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kraftvarmeværk

Referencer
Arkitektur DK 4/5-1987, side 154, og 3-2013, side 21. Guide til Dansk Arkitektur II. Olaf Lind: Tegn på energi, side 233. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 36. "
Links



Asnæsværket, Kalundborg
Asnæsværket, Kalundborg
Asnæsværket, Kalundborg

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE