Mærsk Training Centre, Svendborg

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Glas er det fremherskende materiale i dette ny træningscenter til A. P. Møller. Det anvendes i en indramning af teaktræ i hele sydfacaden i det 87 meter lange, to-etagers længehus, der indeholder kontorer og undervisningsrum samt lokaler til simulatorer og manøvreudstyr i kælderen. Huset er i øvrigt opført i beton med tagbelægning af folie.
Herudover anvendes glassten på en mere spektakulær måde i en mindre to-etagers bygning. De anvendes i såvel for- som bagmur i ydervæggene, der har et mellemrum på 80 centimeter. Mellemrummet oplyses i mørke. Huset rummer i stueetagen et auditorium, mens der er kantine på første sal. Herfra er der adgang til en tagterrasse med udsigt over Svendborgsund. Maersk Training Centre efteruddanner årligt omkring 2.000 medarbejdere fra flåde og off shore, svarende til 10.000 kursusdage. Tallet ventes at stige de kommende år.
Opførelsesdata

Årstal: 1998 - 1999

Adresse

Dyrekredsen 1, Rantzausminde
DK-5700 Svendborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Munkebo Forsyningsselskab A/S
Ingeniør: Rambøll FRI
Landskabsarkitekt: Henning Larsens Tegnestue A/S
Entreprenør: NCC Danmark Byg A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Efteruddannelsescenter

Referencer
Arkitektur DK 5-2000, side 276. Byggeplads Danmark 3-1999. Henrik Sten Møller: Legen og Lyset. En frise over Henning Larsen som menneske og arkitekt. Politiken, 2000. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 249. ArkitekturMagasinet 1-2009, side 38. Arkitekten 09-2013, side 25. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE