Aalborg Tekniske Gymnasium, Tech College Aalborg

Arkitekt:

Nielsen, Nielsen & Nielsen, arkitekter MAA

Det tekniske gymnasium i Aalborgs østby har fået en lidt barsk placering som nabo til en motorvejsudfletning og Aalborg Portlands store cementanlæg.
Her ligger det ved siden af teknisk skole, som den er forbundet med via en gangbro. Hvad gymnasiet mangler af landskabelig skønhed har det så fået med et behageligt indre forløb. Skolen er disponeret som to langstrakte, tunge volumener, hvorimellem der ligger en levende aula med et glasatrium, gangbroer og opspændte træbokse i hver ende.
De to tunge bygningskroppe med klasserum er opmurede i blåsorte teglsten med glaspartier mod omgivelserne og skrånende glasvægge med balkoner mod midterrummet, der er bredest foroven. Som lydadskillelse mellem undervisningsrum og aula er der inden for balkonerne indskudt zoner, der indeholder elevatorer, trapper, toiletter og øvrige birum. De to træbokse med grupperum i hver ende af aulaen er udført i vejrbestandigt cedertræ.
Adgangen til gymnasiet foregår fra to træbeplantede pladser ud for boksene. Det grønne islæt fortsætter ind i aulaens indskårne atrium, der er udnyttet som en blomstervoliere og et økologisk eksperimentarium for de håbefulde elever.
Opførelsesdata

Årstal: 1996 - 1997

Adresse

Øster Uttrup Vej 5
DK-9000 Aaborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Aalborg Tekniske Skole
Ingeniør: Søren Jensen A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Preben Skaarup, MAA, MDL
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: Jacob Blegvad Arkitektkontor (bygherrerådgiver)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Teknisk gymnasium
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i totalrådgivningskonkurrence 1995

Referencer
Arkitektur DK 5-1998, side 280. Arkitekten 01-1996. Byggeplads Danmark 3-1997. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE