Aalborg Lufthavn

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S og GPP Arkitekter, MAA

Lufthavnsbygningen er opført med en karakteristisk boomerang-lignende tagkonstruktion af svungne limtræsspær, der er båret af søjler og som igen bærer et ribbetag som en flyvinge. Den erstatter en ældre, udslidt bygning og er markant placeret i det flade landskab vest for Nørresundby i udkanten af den store militære flyveplads, der oprindelig blev anlagt af tyskerne under besættelsen.
De bærende betonsøjler danner rygraden i en vandrehal i hele bygningens længde. Uden for de to langsgående skiferbeklædte facader står de øvrige to rækker dobbelte træsøjler, der markerer de overdækkede områder mellem bygning og dels forplads, dels flystandpladser til den anden side.
Terminalen har samme form og samme funktionsmønster som den gamle langstrakte bygning, men er udvidet betragteligt. Fra ankomstpladsen ledes de rejsende ind i den lyse vandrehal, hvor der er check-in ved store træskranker. Mod nord ligger afgangshallen og et cafeteria, mod syd ankomsthal og kontorer. Langs vandrehallen er der yderligere kontorer til biludlejningsfirmaer, rejsebureauer og flyselskaber. Fra stueetagen er der en bred trappe op til en smagfuld panoramalounge.
Den naturlige indretning er foretaget før den skæbnesvangre 11. september 2001, hvorfor der efterfølgende er bygget om for at give plads til det omfattende sikkerhedsudstyr.
Den gamle terminal er nedrevet og den nye opført etapevis, fordi lufthavnen under byggeperioden fortsat skulle fungere, hvilket skete uden de store problemer.
Lufthavnen er udvidet igen i 2013.
Opførelsesdata

Årstal: 1999 - 2001
Bygningsændringer og ombygninger:
Udvidelse af GPP Arkitekter 2012-13.

Adresse

Ny Lufthavnsvej 100
DK-9400 Nørresundby

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Aalborg Lufthavn A.M.B.A.
Ingeniør: Niras FRI
Landskabsarkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen K/S
Entreprenør: NCC Danmark A/S og MT Højgaard (2013)
Konsulent: Malene Landgreen (glaskunst) og Arkitektfirmaet Nord (bygherrerådgivning, 2013)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Lufthavnsterminal

Referencer
Arkitektur DK 7-2001, side 441. Byggeplads Danmark 1-2000. Licitationen 22-5-01. Arkitekten 13-2002. Arkitektur Guide Jylland, side 87. Claus M. Smidt og Erik Iversen: Funkis - det nordjyske gennembrud, Phønix Media A/S, 2003. Byggeri 5-2013. "
Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE