Søhusene ved Birkerød Sø

Arkitekt:

Tegnestuen Vandkunsten ApS

Ikke meget af tidens boligbyggeri hæver sig over det trivielle. Her er et frisk forsøg, som oven i købet er lykkedes. Bebyggelsen ligger på en svagt skrånende skrænt mod Birkerød Sø. Denne situation er udnyttet til at skabe fine rumlige variationer og en arkitektonisk leg med detaljer og materialer. Et gennemgående vinduesbånd følger tagkanten og giver rummene forskellig karakter og udsigt, men tilføjer også husene en spændstighed, som passer til søbredden. Husenes lethed understreges af de raffinerede detaljer og spændes op af den sorte vægfarve, som lever fint i dagslyset og den grønne natur. Også i spillet mellem ude og inde, mørkt og lyst, åbent og lukket kan de små huse få én til at føle glæde ved at bo. Husene har ikke store private haver, men altaner eller terrasser og fælles park med spejlinger og drivende skyer. Det ser utraditionelt ud, men er i virkeligheden enkelt, stramt og rimeligt billigt. Taget følger terrænets hældning, og slutgavlen står vinkelret på tagfladen. Det ser overraskende ud, men er såre simpelt og en elegant måde at afslutte på. Søhusene er en original nyfortolkning af vores nordiske byggetradition. De udtrykker et meget smukt forhold til stedet og indeholder boligkvaliteter, så det er en fryd. Kan vi få mere af den slags, inden vi dør af kedsomhed? (DAL, nytår 1996).
Opførelsesdata

Årstal: 1994 - 1995

Adresse

Hestkøbvej 5-11
DK-3460 Birkerød

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Magistrenes Pensionskasse
Ingeniør: Seltzberg og Neltoft A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Tegnestuen Vandkunsten ApS
Entreprenør: Monberg & Thorsen A/S
Konsulent: ?

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Rækkehuse

Referencer
Arkitektur DK 7-1997, side 394. Politiken 8-10-1995. Det Danske Kulturinstitut og Dansk Arkitektur Center: The Danish Wave, udstillingskatalog, 1998. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 50. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE