Color Line, Hirtshals

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Forudsætningerne for det norske rederi Color Lines terminalbygning har været en styrkelse af firmaets designmæssige image. Bygningen er opført i totalentreprise efter en konkurrence afholdt i 1994.
Hovedbygningens karakteristiske skibsform kan give de rejsende en følelse af ombordstigning i samme øjeblik, de entrer terminalen, som også i sin indretning medvirker til dette indtryk. Facaden, som i konkurrenceforslaget var en let glaskonstruktion, har i sin endelige udformning fået en forstærket maritim karakter med kassetter udført i ubehandlet teaktræ og indlagte gennemgående vinduesbånd i rustfrit stål og grønligt glas. Teaktræet vil med tiden patinere til en sølvgrå farve. Bagtil er terminalbygningen udbygget med en kubisk betonbygning, hvor lager, garage og teknik er placeret.
Det fire etagers høje hus er i sin funktionsopdeling symmetrisk opbygget omkring hovedtrappen og elevatorerne. Trappen forbinder det dobbelthøje ankomstrum på første etage med afgangshallen og ventesalen på tredje og fjerde etage. Landgang fra færgerne sker via sluser i tredje sals højde. På anden sal ligger kontorer for administration i hele husets længde, og de har således den krumme facade som den ene væg med smalle søjler, der associerer til spanter i en båd. Den gennemgående gulvbelægning er i hårdt træ.
Alle installationstunge funktioner er rationelt samlet i den langsgående blå kerne for umiddelbar adgang til enkel betjening og servicering, og samtidig fungerer denne som en naturlig adskillelse mellem offentlige og interne funktioner.
Opførelsesdata

Årstal: 1994 - 1995

Adresse

Norgeskajen 2
DK-9850 Hirtshals

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Color Line Danmark
Ingeniør: Rambøll A/S, FRI
Landskabsarkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA
Entreprenør: JME Byg A/S, Frederikshavn

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Færgeterminal
Særlige aspekter: Totalentreprisekonkurrence i 1994.

Referencer
Arkitektur DK 3-1996, side 138, og 8-1997, side 457. Arkitekten 02-2001, side A24. Byggeplads Danmark 3-1995. ada 9-1995. Arkitektur Guide Jylland, side 27. "
Color Line, Hirtshals
Color Line, Hirtshals
Color Line, Hirtshals
Color Line, Hirtshals
Color Line, Hirtshals
Color Line, Hirtshals

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE