Ådalsparken, HørsholmArkitekt:Arkitektfirmaet Juul Møller & Erik Korshagen, Jorsal, Bech & Thomsen, arkitekter MAAÅdalsparken er én af de store beton-bebyggelser fra 1960'erne og -70'erne, der hurtigt forfaldt på grund af en ringe byggeteknik med skader på betonen til følge.
For at respektere bebyggelsens oprindelige udtryk valgte man ved renoveringen i 1990'erne at reparere facadeelementerne i fornødent omfang, isolere dem og beklæde dem med indfarvet fiberbeton, der ligner den oprindelige hvide beton og hvis skala svarer til den oprindelige facadeopdeling.
På to af bebyggelsen tre lange blokke er der påbygget 86 nye tagboliger i en let konstruktion af stål og gips. Det ny tag er bueformet, udført af krydsfiner og beklædt med tagfolie. Det er trukket tilbage fra hovedfacaden, hvorved der er etableret altaner hele vejen rundt.
Herudover er der isat nye vinduer og opstillet markante indgangspartier. Også altanerne er renoverede, bl.a. med karakteristiske, skråt fremspringende skydevinduer, der blev tilbudt beboerne som en tilkøbsmulighed.
Inden betonrenoveringen var der gennemført en miljøforbedring af udearealerne, herunder en istandsættelse af bebyggelsens carporte, foretaget af Arkitekttegnestuen Virumgård. |
Opførelsesdata
Årstal: 1992 - 1994 Adresse Ådalsparkvej, Højmosevænge og Ådalsparken Byggeriets øvrige parter
Bygherre:
Hørsholm almennyttige boligselskab ved DAB Anvendelse
Hovedfunktion : Andet boligbyggeri Referencer Arkitekten 22-1987. "
Links |