Amalienborg, Christian den Syvendes Palæ (Moltkes Palæ), København

Arkitekt:

Nicolai Eigtved, C. F. Harsdorff og Slots- og Ejendomsstyrelsen, Bygningstjenesten, arkitekter MAA

Moltkes Palæ er den først opførte og mest fornemme af de fire oprindelige privatboliger omkring Amalienborg Slotsplads. Det overholder naturligvis hofbygmester Nicolai Eigtveds rokokoforskrifter og facadeskematik for bygningsensemblet, bl.a. med den karakteristiske midterrisalit, der er betonet med enkeltsøjler i hjørnerne og et sæt dobbeltsøjler på hver side af det midterste vindue i beletagen.
Men det er husets riddersal, beliggende netop i beletagen ud mod pladsen, der er palæets hovedattraktion. Dens pragtfulde interiør med hvælvede, hvide eller forgyldte stuklofter, træskærerarbejder, marmorkaminer og krystallysekroner er bevaret. Tidens bedste håndværkere og kunstnere udførte arbejdet for den stenrige grev Moltke.
Bagved salen ud mod haven ligger galleriet, Moltkes tidligere skilderigemak, til højre for salen trongemakket og til venstre den pompøse hovedtrappe. Efter Eigtveds død indrettede Nicolas-Henri Jardin en taffelsal, der er et af de tidligste eksempler herhjemme på et rent Louis Seize interiør. Herudover opførte Jardin en lille havepavillon med voliere.
Da kongefamilien blev hjemløs efter Christiansborg Slots brand i 1794, købte Christian VII palæet og lod hofbygmester C. F. Harsdorff indrette det til residenspalæ, hvorved vestibulen blev erstattet af kontorer til hofstaben og portgallerierne forhøjet med en etage. Fra 1885 er palæet fortrinsvis benyttet som gæste- og repræsentationspalæ.
Ved en gennemgribende hovedrestaurering, først udvendigt og siden indvendigt 1982-96, blev vestibulen genskabt, bl.a. med de tre oprindelige døre i midterrisalitten mod Slotspladsen og det lavere gulv. Palæet anses i dag for et af de ypperste i dansk og europæisk 1700-tals-arkitektur.


Frederiksstaden, København
Amalienborg Slot og Slotsplads (Moltkes, Levetzaus, Brockdorffs og Schacks Palæer), København
Amalienborg, Christian den Ottendes Palæ (Levetzaus Palæ), København
Amalienborg, Frederik den Ottendes Palæ (Brockdorffs Palæ), København
Amalienborg, Christian den Niendes Palæ (Schacks Palæ), København
Amalienborgs kolonnade, København
Sophie Amalienborg, København (nedbrændt)
Amalienborg, København (projekt)

Opførelsesdata

Årstal: 1750 - 1754
Bygningsændringer og ombygninger:
Ombygning af stueetagen af C. F. Harsdorff 1794. Restaurering af Slots- og Ejendomsstyrelsen 1982-96. Bl.a. stueetagens vestibule blev herved genskabt.

Adresse

Amalienborg Slotsplads
DK-1257 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Ingeniør: Crone & Koch A/S, FRI Mogens Balslev FRI
Entreprenør: Fagentrepriser
Konsulent: Joan Battista Fossati, Francois Boucher, le Clerc og Tocqué (bevaret udsmykning af riddersalen). SES Bygning ved Mogens Kjær-Andersen (projekteringsledelse 1996), Dronning Margrethe (møblering, farver og stoffer), Anne Nexøe-Larsen (indretning), Bjørn Nørgaard (kunstnerisk udsmykning), Torben Hardenberg (lamper), Hanne Raabyemagle (bygningsarkæologi) samt Eric og Hanne Erlandsen (genskabelse af kæde med elefantordenen på facaden)

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet byggeri
Bygningsart : Palæ til repræsentation
Særlige aspekter: Tildelt Europa Nostra Diplom 1999.

Referencer
Tobias Faber, Dansk Arkitektur, 1963, Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur, Byens huse - Byens plan. Gyldendal 1979. Guide til Dansk Arkitektur I. Arkitekten 31-1996. Arkitektur DK 4-1997, side 224. Christian VII's Palæ. Slots- og Ejendomsstyrelsen 1996. Hanne Raabyemagle: Christian VII's Palæ - Amalienborg. Chr. Ejlers' Forlag 1999. "
Amalienborg, Christian den Syvendes Palæ (Moltkes Palæ), København
Amalienborg, Christian den Syvendes Palæ (Moltkes Palæ), København
Amalienborg, Christian den Syvendes Palæ (Moltkes Palæ), København
Amalienborg, Christian den Syvendes Palæ (Moltkes Palæ), København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE