Blangstedgård, Stammen 25-29, Odense

Arkitekt:

Boje Lundgaard + Lene Tranberg ApS, arkitekter MAA

Arkitekterne bag helhedsplanen for Blangstedgård, Lene Tranberg og Boje Lundgaard, stod også bag flere af de nyskabende og interessevækkende byggerier i området.
Blandt dem er Parcel 10 på Stammen, hvor der i særlig grad er sat fokus på boligernes ankomstarealer, som er udviklet til glasoverdækkede rum i to etager. Det er ideen om et nært socialt fællesskab, der har fostret udformningen. De lyse glasklædte fællesrum med trapper og balkoner har fået en rigelig størrelse og indbydende form, så de giver mulighed for det nabo-samvær, der tilstræbes. I alt er der fem fællesrum til de 30 lejligheder.
Disse fordeler sig overskueligt på mange forskellige typer og størrelser fra ét-rums ungdomsboliger til fire-rums familieboliger. Her er der eksperimenteret med indskudte balkoner og broforbindelser mellem overetagens rum. Mod havesiden er der store glasfacader med hvidlakerede aluminiumprofiler og to lag glas, der giver fint lys til rummene.
Byggeriet er opført med bærende vægge i gasbeton og præfabrikerede betonelementdæk. Facadematerialerne består af to typer asbestfri skiferplader i vandrette bånd af varierende højde. Den mørke skifer er også brugt til de kvadratiske tagplader.
Opførelsesdata

Årstal: 1988 - 1988

Adresse

Stammen 25-29, Parcel 10, Blangstedgård
DK-5220 Odense SØ

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Andelsboligforeningen Kristinedal
Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S, Odense
Landskabsarkitekt: Svend Kierkegaard, MDL
Entreprenør: Rasmussen & Schiøtz A/S, Odense

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Andelsboligbebyggelse og have

Referencer
Arkitektur DK 6-1988, side 275, og 3-2013, side 67. Landskab 1988, side 25. Jørgen Steen Knudsen (red.): Byg og Bo 88 Odense. Fremtidens boligbyggeri i Danmark. Odense Kommune, 1988. Guide til Dansk Arkitektur II. Michael Varming (red.): Liv på Blangstedgård. En jubilæumsudgivelse om en bydel i Odense. Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, 1998. Guide til Dansk Havekunst, 2002. Annemarie Lund: Danmarks Havekunst III, Arkitektens Forlag, 2002. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 222. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE