København, Gothersgade 8-10, Boltens Gård

Arkitekt:

Ukendt, CBD Arkitekter ApS

Renoveringen af Boltens Gård i København er foretaget i 1991, da et privat foretagende ønskede at skabe et mindre kulturcenter med restauranter og gallerier som pendant til Tivoli og livet omkring Axeltorv i den anden ende af Strøget.
Istandsættelsen omfattede dels den store købmandsgård mod Gothersgade, dels fire mindre ejendomme mod Store Kongensgade, der grundigt blev opdateret med nye tegltage, nye vinduer, pudsede facader i forskellige jordfarver samt enkelte nye betondæk og nye installationer. Bygningerne ligger omkring tre gårdrum, der er indbyrdes forbundet med passager og som har fået nye belægninger og inventar. Gårdene er også forbundet med de to gader via porte. Husene indeholder boliger, butikker og kontorer.
I den centrale gård er der tilføjet en aflang femetagers nybygning, Industrien, til udstillinger på de øverste to etager samt restaurant og café i to etager med en ottekantet dansescene i glas, der kan hæves og sænkes samt fungere både uden- og indendørs. Nybygningen har en tung, muret underdel og som modvægt hertil en let, loggia-agtig overdel i glas og stål. I interiøret er desuden anvendt træ og marmor med gode detaljer.
Konverteringen af de gamle private baggårde med boliger til nye livlige og offentlige byrum er imidlertid problematisk. De ligger isolerede og vender ryggen til gader og torve, hvor bylivet ellers foregår, og de har i modsætning til de historiske byrum ikke været udsat for tidens sociale og funktionelle tilpasning. Trods gode hensigter er der tale om en kunstig skabt ramme om ny støjende foretagsomhed.
Boltens Gård er oprindelig opført som et solidt adeligt senrokokopalæ i 1771 på en grund, hvor handelsejendommen Weltkuglen havde ligget. Det er antagelig bygget af tømrermester Boye Junge og prydet med en kraftig gavlkvist, der oprindelig var udsmykket med fem trævaser og rocailleværk.
Opførelsesdata

Årstal: 1767 - 1771
Bygningsændringer og ombygninger:
Gothersgade 8 med side- og baghus fredet 1918. Restaureret af Alf Jørgensen 1921. Gennembrud af kolonnade i Gothersgade 1955. Ombygning af CBD Arkitekter 1990-91.

Adresse

Gothersgade 8-10, St. Kongensgade 5-19
DK-1123 København K

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Asbækkonsortiet
Ingeniør: Franck Geoteknik (grundforstærkning) Andreas Alberts (konstruktion, kloak) VVS-Consult (VVS) Finsen A/S (el) Unit Industri (VVS, ventilation) Bent Christensen (lydforhold) Peter Lind (stålkonstruktioner, trapper)
Landskabsarkitekt: Svend Kierkegaard ApS
Entreprenør: JPC Entreprise A/S
Konsulent: Albert Mertz, Bent Karl Jacobsen, Henrik Have og Poul Isbak (kunstnerisk udsmykning) Byggeriet påbegyndt med PLH Arkitekter som totalrådgiver

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Borgerhus, nu butikker, kontorer, restauranter, teater m.v.
Særlige aspekter: Tildelt Københavns Kommunes Byforskønnelsespris 1991.

Referencer
Hist. Medd. Kbh. 1961, side 93: H. H. Madsen, Baron Boltens Gård i Gothersgade. Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 1, Politiken 1968. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - byens plan. Gyldendal 1979. Politiken 12-07-1987. Arkitektur DK 6-1991, side 266. Living Architecture 11-1992. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE