Mekoprint, Støvring

Arkitekt:

Henning Larsens Tegnestue A/S, arkitekter MAA

Højteknologi-virksomheden Mekoprint i Støvring udvikler og producerer en lang række plastic- og metalkomponenter til serigrafi, flexprints, elektroniske kredsløb, tastaturer, frontpaneler, ledningskonfektionering, skilte, solceller og meget mere.
Den har til huse på flere forskellige lokaliteter, bl.a. i Støvring, hvor Henning Larsens Tegnestue dels har ombygget et ældre anlæg, dels opført en ny produktionsbygning i 2001.
Nybygningen ved Hermesvej er et stort kobberindklædt rektangulært legeme med en iøjnefaldende glasvæg under et udkraget tag mod øst, forsynet med virksomhedens egne mønstre fra de serifgrafiske tryk. Mønstrene skærmer i dagtimerne produktionshallen for sollys. Også nordsiden ind til kontorer og kantine er glasindklædt. Bygningen rummer trykke-, samle- og lagerafdeling om en central produktionsgang.
Også det renoverede fabriksanlæg til skilteproduktion på modsatte side af Hobrovej påkalder sig opmærksomhed. Det ny kobberklædte indgangsparti med en svævende rampe ind til administrationsafdelingen hægter sig på det gamle anlæg og er placeret oven på konstruktioner og fundamenter fra en gammel læsserampe. Den lange facade mod Hobrovej præsenterer sig med en række lysskår rytmisk placeret i grupper på fire.
Opførelsesdata

Årstal: 2000 - 2001

Adresse

Hermesvej 2 og Mercurvej 1
DK-9530 Støvring

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Mekoprint
Ingeniør: Bent Zinck, Peter Korsbæk I/S, FRI
Landskabsarkitekt: Landskabskonsulenterne A/S
Konsulent: Ulla Schønnemanns Tegnestue (indretning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Ny fabrik og renovering af gammel

Referencer
Arkitektur DK 5-2000, side 298, 6-2001, side 372, og 3-2013, side 27. Byggeplads Danmark 4-2001. Arkitektur Guide Jylland, side 52. "
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring
Mekoprint, Støvring

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE