Alm. Brand, Aalborg

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Alm. Brands hovedsæde ved havnefronten i Aalborg er usædvanlig med sit palæ-præg, store vinduer og murede bånd.
Huset består af to forskudte bygningsdele med et glasparti imellem. Det er på tre etager, og store vinduesflader binder de to øverste etager sammen i en arkitektonisk helhed.
I bygningens midte leder store ovenlysvinduer endnu mere dagslys ned til kontorerne, både dem på tredje etage og dem på anden etage, idet der er en åbning i dækket, som adskiller etagerne. Stueetagen er også præget af store vinduesflader, og lokalet er indrettet med både kundebetjening og kontorer.
Der er kælder under en del af bygningen. Indgangsparti og trappe er placeret i den nordlige ende af bygningen, hvor kunderne ledes naturligt ind fra både p-pladsen og det lille torv foran huset. Foruden glas består facaden mod øst af murede bånd.
Domicilet er meget synligt på Aalborgs havnefront, hvor det indgår i den igangværende renovering.
Opførelsesdata

Årstal: 1999 - 2000

Adresse

Ved Stranden 10
DK-9000 Aalborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Alm. Brand
Ingeniør: Carl Bro A/S, Aalborg
Entreprenør: NCC Rasmussen & Schiøtz Byg A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontorhus

Referencer
Byggeplads Danmark 1-2000. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE