Sankt Knuds Torv, Århus

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

I en lomme ved gåstrækningen Ryesgade i Århus ligger Sankt Knuds Torv, der sidst i 1990'erne blev renoveret og tilført nye bygninger, der afslutter torvedannelsen.
For enden af torvet ligger den gamle Århushal, opført i funkisstil 1936-38. Den har gennem tiden fungeret til en række formål. bl.a. som vintercykelbane, sportsarena til boksning og dans samt bowlingbane, inden den i 1996 blev ombygget til biograf- og butikskompleks.
Den tilhørende restaurant på siden af pladsen har haft en dramatisk historie. Den blev schalburgteret under krigen i 1944, men genopbygget af C. F. Møllers Tegnestue i 1947. Men i 1987 brændte den og henlå som brandtomt indtil 1999, hvor samme arkitektfirma opførte dels et femetagers kontorhus i røde tegl, dels et toetagers hus i hvidt puds. Desuden indrettedes der nye biografsale i kælderetagen i det ny hus og i den gamle hal samt foyer under terræn i huset på den anden side pladsen.
Torvebelægningen er udført i chaussésten i granit med forskellige farvenuancer, lagt i brede tværgående felter og gennemskåret af bordurstensbånd i sort finsk granit. Herover er der på torvets inderste del anbragt et glastag, der om aftenen fremhæves med punktlys i belægningen.
Opførelsesdata

Årstal: 1996 - 1999

Adresse

Skt. Knuds Torv, Ryesgade
DK-8000 Århus C

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: TK Development, Aalborg og Mogens de Linde, Århus
Ingeniør: Cowi, Århus
Landskabsarkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue
Entreprenør: C. G. Jensen/Skanska

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontor-, butiks- og biografkompleks

Referencer
Arkitektur DK 4-2000, side 232. "
Links



Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus
Sankt Knuds Torv, Århus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE