Viby J, Skanderborgvej 232-242

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Denne ejendom på Skanderborgvej i Viby er et kontorhus til udlejning - og altså uden brugere med egen identitet.
Det er der rådet bod på med et markant arkitektonisk facadeudtryk, hvor der er anvendt associationer fra den italienske renæssances Uffizierne ved Ponte Vecchio i Firenze. Den enkle proportionering med højformater, hvide søjler og lyse okkerfarver minder om de pompøse paladser i byen. Facaden er naturligvis overdreven og afspejler slet ikke de dagligdags funktioner, der er i huset.
Det er i tre etager, placeret på en meget smal og langstrakt grund, klemt inde mellem Skanderborgvej, jernbanen og en lille lund. Denne ekstreme situation er udtrykt i et langt betonhus, der vender facaden mod den larmende vej, mens siden mod den bagvedliggende skov er opløst i punkthuse, der er forbundet med hovedhuset med glasinddækkede gangbroer.
Kun kontorhusets første etape er opført. Anden del blev opgivet - selv med en ekstraordinær facade har denne type almindeligt erhvervsbyggeri store udlejningsvanskeligheder.
Opførelsesdata

Årstal: 1988 - 1989

Adresse

Skanderborgvej 232-242
DK-8260 Viby J

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Entreprenørfirmaet Højgaard & Schultz A/S
Ingeniør: Christensen & Hofmeister, byggemodning, betonkonstruktioner), Brdr. Theilgaard (betonelementer) og Studstrup & Østgaard (installationer)
Landskabsarkitekt: Kristine Jensen
Entreprenør: Højgaard & Schultz A/S, Viby J.

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontorhus
Særlige aspekter: Præmieret af Århus Kommune 1990

Referencer
Arkitektur DK 6-1989, side 266. Mogens Brandt Poulsen: Århus Arkitekturguide. Arkitektskolen i Aarhus, 1999. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE