Katuaq, Nordisk Kunst- og Kulturcenter i Nuuk (Godthåb), Grønland

Arkitekt:

Schmidt, Hammer & Lassen K/S, MAA

Med et et velfungerende hovedgreb har Nuuk i Grønland fået et nordisk kunst- og kulturcenter i lighed med de Nordens Huse, som tidligere er opført i Reykjavik og Tórshavn. Centret besidder rumligheder af høj kunstnerisk og brugsmæssig karakter, samtidig med at det opfylder de krav, som stilles til byggeri i det særlige arktiske klima i Grønland.
Kulturhuset er indpasset i Nuuks bybillede, idet dets hovedfacade følger retningen af Skibshavnsvej, der diagonalt krydser Inuit Pladsen. Pladsens plateau er endvidere ført ind i huset som gulv for at opnå en sammenhæng mellem ude og inde.
Huset har en overskuelig triangulær plan med de enkelte funktioner naturligt grupperet om den lyse og rummelige foyer. Rummet brydes af den store sals markante rotunde og accentueres kontrapunktisk af den lille sals kubeform og cafeens trekant. Foyeren afgrænses af kontorer og en kunstskole med fine og funktionelle rum og tilhørende ateliergård. I en anden etape udvides huset med Groenlandica-samlingen og gæsteboliger.
Udformningen og apteringen af de to sale er fleksibel, hvilket indebærer mange anvendelsesmuligheder. Bl.a. kan salene åbnes ud til foyeren ved hjælp af hejseporte og foldevægge.
Den skråtstillede, bølgende vestfacade er en fascinerende fortolkning af nordlyset. Den er beklædt med birketræslameller, hvori lysets spil vil virke både poetisk og sanseligt. De øvrige facader er på en vellykket måde beklædt med sorte brædder.
Opførelsesdata

Årstal: 1994 - 1997

Adresse

Imaneq 21, Inuit Pladsen, Store Slette
DK-3900 Nuuk (Godthåb), Grønland

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Nordisk Ministerråd, Grønlands Landsstyre og Nuuk kommune
Ingeniør: Rambøll A/S, FRI Abrahamsen & Nielsen A/S
Landskabsarkitekt: Schmidt, Hammer & Lassen
Entreprenør: Atcon (Højgaard & Schultz)
Konsulent: Aka Høegh (scenetæppe) og Bodil Buuti Pedersen (vægrelief)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Kunst- og kulturcenter
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i offentlig, nordisk konkurrence 1992

Referencer
Arkitektur DK 2-1997, side 110, 8-1997, side 462, og 2-2004, side 221. Arkitekten 2-1993, 10-2005 og 12-2007. Politiken 15-2-97. Berlingske Tidende 1-3-1997. Byggeplads Danmark 1-1997. Det Danske Kulturinstitut og Dansk Arkitektur Center: The Danish Wave, udstillingskatalog, 1998. ark.byg 8-2003. The Phaidon Atlas of Contemporary World Architecture Travel Edition, London 2005. New Nordic arkitektur & identitet. Udstillingskatalog, Louisiana, 2012. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE