Louisiana, Humlebæk

Arkitekt:

Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert samt Wohlert Arkitekter A/S, arkitekter MAA

Louisiana-museet har lige siden dets grundlæggelse i 1958 hørt til hovedværkerne i dansk bygningskunst. Ideerne herfra går igen i mange senere danske museer. Det er især anlæggets enestående tilpasning og udfordring til lyset og landskabet ned mod Øresund, der har vakt international beundring. Men også opfatteligheden af bygningerne og tilgængeligheden til dem blev der reflekteret over på et tidligt tidspunkt.
Museet har sit udgangspunkt i en gammel villa, hvorfra der er tilknyttet uregelmæssige, spinkle forbindelsesgange afbrudt af tværstillede udstillingssale, der viger uden om de eksisterende træer og ender på et plateau ved kysten. Gangene følger terrænet og er dermed en slags ramper, og til salenes forskudte etager er der adgang via løfteplatforme, trappelifte eller elevatorer udover almindelige trapper. Den direkte kontakt og niveaufri overgange mellem interiører og parkens uderum imødekommer også adgangsbetingelserne for alle grupper.
Museet er udvidet adskillige gange - eksempelvis med en sydfløj til de permanente samlinger, en underjordisk grafikfløj, en koncertsal og et børnemuseum - hver gang med nye oplevelsesmæssige værdier for såvel handicappede som andre. For nogle år siden diskuteredes endnu en udvidelse helt nede på Øresundskysten - et arkitektur-anneks tegnet af Jørn og Kim Utzon. Disse planer er dog indtil videre stillet i bero efter lokale protester.
Opførelsesdata

Årstal: 1958 - 1998
Bygningsændringer og ombygninger:
Grosserer Knud W. Jensen køber landstedet Louisiana 1955. Han vil lave et utraditionelt og moderne udstillings- og kultursted. Nye utraditionelle udstillingssale og forbindelsesgange opføres af Bo og Wohlert 1958. Herefter flere udvidelser af Bo og Wohlert: Koncertsal og teater, 1976-77. Ny sydfløj til faste samlinger 1982. Nedgravet forbindelsesgang under parken 1991. Nyt børnemuseum 1994. Ny museumsbutik og publikumsfaciliteter af Claus Wohlert 1998. Modernisering af Wohlert Arkitekter 2001-06

Adresse

Gl. Strandvej 13
DK-3050 Humlebæk

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Louisianafonden
Ingeniør: Birch & Krogboe A/S Mogens Balslev Johs Jørgensen A/S (koncertsal)
Landskabsarkitekt: Edith & Ole Nørgaard Holscher & Nørgaard
Entreprenør: Skanska Jensen A/S
Konsulent: Jean Arp, Enzo Cucchi, Max Ernst, Henry Heerup, Henry Moore, Nobuo Sekine, Richard Serra, Georg Trakas m.fl. (kunstnerisk udsmykning af parken)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Museum
Særlige aspekter: Tilgængelighed.

Referencer
Arkitektur DK 5-1958, side 145, 5-1966, side 210, 6-1978, side 243, 7-1982, side 253, 1/2-1985, side 29, 4-1989, side 184, 7-1991, side 305, 3-1994, side 130, 2-1995, side 122, 2-1999, side 102, og 2-2004, side 164. Havekunst 1959, side 37. Landskab 1961, side 130 og 1994, side 182. Harald Langberg; Hvem Byggede Hvad 2, Politiken 1969. Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Danmarks Arkitektur. Magtens bolig. Gyldendal, 1980. Lisbet Balslev Jørgensen: Moderne dansk arkitektur, Arkitektens Forlag, 1982. Politiken 23-09-1982. Knud W. Jensen: Louisiana: grafikfløjen, Louisiana, 1989. Guide til Dansk Arkitektur I. Louisiana-katalog. Helle Bay, Bjarne Kennig, Esben Larsen og Christian Woetmann: Tilgængelighed og Arkitektur. By- og Boligministeriet m.fl., 2000. Annemarie Lund: Guide til Dansk Havekunst, 2002. Annemarie Lund: Danmarks Havekunst III, Arkitektens Forlag, 2002. Arkitekten 2 og 4-2005. Jørgen Hegner Christiansen og Kim Dirckinck-Holmfeld: En Arkitekturkanon, Arkitektens Forlag, 2005. Tobias Havmand, Jens Astrup og Jan Jæger (red.): Berlingske Tidendes Kulturkanon, Berlingske Tidende, 2005. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 34. byggeplads.dk 6-2006. Gengivet på frimærke 2008. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009. Michael Sheridan: Mesterværker. Strandberg Publishing, 2011. "
Louisiana, Humlebæk
Louisiana, Humlebæk
Louisiana, Humlebæk
Louisiana, Humlebæk
Louisiana, Humlebæk
Louisiana, Humlebæk

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE