Tietgen-kollegiet, Ørestad, København

Arkitekt:

Boje Lundgaard + Lene Tranberg ApS, arkitekter MAA

Tietgen Kollegiet er en otte-etagers cirkelrund bebyggelse inspireret af det kinesiske Haka-folks Tulou-bofællesskaber. Det er placeret i Ørestad Nord, hvor det på en forfriskende markant måde skiller sig ud fra de øvrige bygningers stringente og firkantede volumener.
Kollegiet rummer 360 værelser fordelt i 30 boliggrupper, der har adgang til to trapper. Alle lejligheder er placeret på ydersiden af cirkelslaget - mens de udkragede fælleskøkkener på den anden side gangzonen er orienteret mod det centrale gårdrum, der står i forbindelse med omverdenen gennem fem portåbninger.
Cirkelhusets konstruktive elementer, vægskiver eller rammer i beton, har ydermere varierende dybde, hvilket giver forskellige lejlighedsstørrelser og dynamiske facader med og uden altaner, der er lette og transparente.
De udvendige materialer består bl.a. af glaspartier med profiler i oliebehandlet, amerikansk eg samt inddækninger i gyldent tombak (en legering af zink og kobber). Indvendigt er der udover rå beton anvendt fyrretræsfinér til vægge, magnesit til gulve og strækmetal til loftspaneler. Udsmykningen letter i betydelig grad orienteringen i huset.
Opførelsesdata

Årstal: 2002 - 2005

Adresse

Rued Langgaards Vej 10-18, Ørestad Nord
DK-2300 København S

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Nordea Danmark Fonden/Fonden Tietgenkollegiet
Ingeniør: Cowi A/S
Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen og Henrik Jørgensen
Entreprenør: Pihl & Søn A/S
Konsulent: Niras, Hasløv & Kjærsgård og Freja Ejendomme (bygherrerådgivning) Niras A/S (byggeledelse) Aggerbo og Henriksen (kunstnerisk udsmykning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Andet boligbyggeri
Bygningsart : Kollegiebyggeri
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2002. Tildelt diplom af Foreningen Hovedstadens Forskønnelse 2005. Tildelt Træprisen 2006. Tildelt Betonelementprisen 2007. Kåret i Børsen som et af det sidste tiårs bedste byggerier 2009. Kåret som det sidste tiårs bedste byggeri af Politiken 8-12-2009.

Referencer
Arkitekten 12 og 13-2002, 14-2004, 12-2007 og 5-2010. Arkitektur DK 7-2002, side 476, 2-2004, side 224, 4-2005 og 7-2007. Politiken 30-4-2002, 25-08-2006, 4-09-2009, 8-12-2009 og 24-10-2012. Byggeri 6-2002, 8-2005 og 10-2005. DR2 Tema 14-06-2005. Byg-tek 12-2005. Berlingske Tidende 5-05-2007. byggeplads.dk 4-2005 og 2-2007. Copenhagen X: Ny Arkitektur i Hovedstaden, 2007. Børsen Pleasure 20-08-2009. Anne-Louise Sommer: Den Danske Arkitektur. Gyldendal, 2009. Vist på Venedig Biennalen 2010. New Nordic arkitektur & identitet. Udstillingskatalog, Louisiana, 2012. Torsten Bløndal (red.): Tietgen Dormitory: An Imaginary Journey around a real Building. Edition Bløndal, 2012. "
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København
Tietgen-kollegiet, Ørestad, København

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE