Arkitema, Århus

Arkitekt:

Arkitema, arkitekter MAA

Tegnestuen Arkitemas kompakte hovedkontor midt i Århus præges især af en let adgangspassage mellem gade og gård, et vigtigt, lodret kommunikations-atrium i tre etager og rå materialer som beton, fyrretræ og galvaniseret stål i kontrast til glas og fint bearbejdede detaljer.
Huset er en transparent nyfortolkning af de klassiske byejendomme, der står skulder ved skulder i Frederiksgade. Det er et dybt hus på en smal grund mellem en fireetagers ejendom og to mindre huse ved en lille plads. Tegnestuen råder over de tre øverste etager samt penthouseetagen, mens der som i gadens øvrige ejendomme er butik i stueetagen.
Fra passagen i gadeplan er der adgang til bygningens hovedtrappe, der fører op i huset og til foyeren på førstesalen. Her møder man receptionen og får et overblik over atriet med hængende mødebokse i glas, gangbroer og en åben trappeforbindelse til tagterrassen. Rummet har rytterlys i glastaget, hvorfra lyset strømmer ind.
De tre kontoretager er enkelt udformet med både design- og brugsmæssige kvaliteter for at understrege tegnestuens arbejdsform. Mod gaden og gården er der åbne workshops med servicefunktioner som tekøkkener, printerrum, garderober og toiletter i midterzonekernen. På penthouseetagen er der udover tagterrassen en kantine mod gaden med udsigt over byen.
Materialerne som beton, fyrretræ og galvaniserede stålplader er med til at skabe en uformel atmosfære i et hus, man tør bruge. I foyerområdet er der betongulve, lofterne i glasmødeboksene er elefantriste og den store atriumvæg er i rå fyrretræsplanker. De robuste overflader danner kontrast til den gennemgående brug af glas og omhyggeligt bearbejdede deltaljer.
Opførelsesdata

Årstal: 2002 - 2003

Adresse

Frederiksgade 32
DK-8000 Århus

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Arkitektgruppen Aarhus
Ingeniør: Cowi
Entreprenør: KPC Byg A/S
Konsulent: Bascon (bygherrerådgiver)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Kontorhus
Særlige aspekter: Projekt af Per Fischer Mikkelsen efter intern konkurrence på tegnestuen 2002. Præmieret af Århus Kommune 2003.

Referencer
Arkitekten 12-2002. Arkitektur DK 04-2003, side 262. ark.byg 07-2002 og 02-2003. Living Architecture 19-2003. Byggeplads Danmark 1-2003. Berlingske Tidende 18-01-2005. "
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus
Arkitema, Århus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE