Skanderborg Gymnasium

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Anlægget er opført som et inspirerende treetagers fagklasse-gymnasium - dvs. uden hjemmeklasser for eleverne, der i overensstemmelse med undervisningsprincipperne cirkulerer rundt mellem fagklasser og centralgarderobe.
Bygningen er terrasseret med glasfacader, hvis lave del vender ud mod en stor opholdsterrasse og landskabet. Bag facaden ligger spise- og opholdsarealer, vandrehal og garderober. På etagerne ovenover er fagklasser og kontorer fordelt langs korridorer og tværforbindelser. Anlægget afsluttes med samlingssal og en fritliggende gymnastiksal ved torvet mod nord.
Gavle og facader er opmurede af røde sten. Øvrige vægge og etageadskillelser er beton. Tagkonstruktionen er limede krydsfinerdragere med tagelementer beklædt med tagpap.
Opførelsesdata

Årstal: 1971 - 1973

Adresse

Højvangens Torv 6
DK-8660 Skanderborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Århus Amtskommune
Ingeniør: Søren Jensen A/S Hansen, Henneberg & Co.
Landskabsarkitekt: Sven Hansen
Entreprenør: Skanderborg Murer- & Tømrerforretning
Konsulent: Emil Gregersen, Kenn Stilling og Eva Sørensen (kunstnerisk udsmykning), Jørn Rønnau (kunstnerisk konsulent)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Gymnasium og haveanlæg

Referencer
Arkitektur DK 1-1974, side 10. Lisbet Balslev Jørgensen: Moderne dansk arkitektur, Arkitektens Forlag, 1982. Guide til Dansk Arkitektur II. Poul Erik Skriver: Friis & Moltke, Arkitektens Forlag, 1997. Annemarie Lund: Guide til Dansk Havekunst, 2002. Annemarie Lund: Danmarks Havekunst III, Arkitektens Forlag, 2002. Arkitekten 2, 4 og 10-2005. Jørgen Hegner Christiansen og Kim Dirckinck-Holmfeld: En Arkitekturkanon, Arkitektens Forlag, 2005. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE