Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien

Arkitekt:

Jørgen Bo & Associates, arkitekter MAA og "Les Architectes Polak", Bruxelles

Som vanligt valgte IBM en smuk naturgrund midt i skoven uden for Bruxelles, da selskabet skulle opføre et undervisningscenter i 1975. Senere blev det udvidet - men i dag er det nedlagt og erstattet af et hotel- og kongrescenter. Det første anlæg blev tilpasset grunden, og består af et undervisningscenter med fem skoler, der tilbød kurser inden for edb og datalogi af kortere eller længere varighed. Komplekset indeholdt bl.a. undervisningslokaler, auditorium, hotelværelser, spisesale, køkkener, computercentral, lægeklinik, motionsrum og svømmehal samt store rekreative friarealer. Bygningerne blev opført i beton støbt på stedet over et fastlagt modulsystem. I modsætning til undervisningsfløjene havde kollegiebygningerne dog en plan facade af sort-eloxeret aluminium. Centret var samlingssted for IBM fra hele verden, hvorfor en stor udvidelse blev gennemført i 1986. Den blev formet over de samme arkitekturidealer som i de første bygninger, men var dog ikke upåvirket af tidsforskellen. Det ny afsnit rummede auditorium til 150 personer, videokonferencerum og en kontorfløj foruden præsentations- og demontrationsrum. Herudover var der indrettet 70 hotelværelser i det eksisterende kompleks. Centralt i anlægget var det sekskantede auditorium med adgang til en omgivende aula, der med sit ovenlys har karakter af et friluftsrum. Auditoriets vægge og paneler er smukt udført i Honduras-mahogni, blandt andet betinget af akustiske forhold. IBM har nu forladt stedet, der er solgt til den amerikanske kæde, Dolce Hotels and Resorts, som viderefører komplekset som bl.a. konferencested.
Opførelsesdata

Årstal: 1973 - 1986
Bygningsændringer og ombygninger:
Første anlæg 1973-75. Udvidelse 1984-86. Omdannet til hotel og konferenccenter.

Adresse

135, Chaussée de Bruxelles
B-1310 La Hulpe, Belgien

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: IBM s.a., Bruxelles
Ingeniør: COWIconsult AS, FRI i samarbejde med Verdeyen & Moenaert, Bruxelles (konstruktioner) og Marcq & Roba Tractional Electrobel Engeneering, Bruxelles (el) Air Consult S.P.R.L., Bruxelles (VVS) Bureau s'Etudes, Bruxelles (akustik)
Landskabsarkitekt: Pierre Gathy og Jef de Gryse Arkitektfirma Edith & Ole Nørgaard
Entreprenør: Entreprise Francois & Fils
Konsulent: Jørgen Bo & Associates (indretning) Henry Moore og Alexander Calder (kunstnerisk udsmykning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Uddannelsescenter

Referencer
Arkitektur DK 3-1976, side 101, og 4-1988, side 188. Marius Kjeldsen og Henrik Nissen: Danish Building Abroad. Boligministeriet, 1987. "
Links



Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien
Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien
Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien
Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien
Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien
Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien
Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien
Dolce La Hulpe Bruxelles, før IBM, Watson International Education Center, Bruxelles, Belgien

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE