Agri Norcold A/S, Hobro

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Agri Norcolds administrationssæde fra 1974 er en iøjnefaldende, solid og borgagtig bygning i to etager med skulpturelle trappetårne og spejlbassin, typisk for Friis & Moltkes produktion på det tidspunkt. Den er opført i beton og røde tegl med teglfliser på gulvet, fine detaljer og stærke harmoniske farver i de enkelte afsnit.
Virksomheden udskærer, pakker og dybfryser svinekød til eksport. Administationsbygningen indeholder foruden en-mands-kontorer et demonstrations- og konferencerum, motionsrum og sauna. Særlig imødekommende er kantine og forhal i stuen og foyer'en på første sal med tagterrasse og drivhusagtige vinduer med subtropisk beplantning. I demonstrationslokalet er opstillet huggeblokke med hvide marmorplader, der dels anvendes som udskæringsborde i forbindelse med salgsarbejdet, dels som bardisk ved receptioner.
Opførelsesdata

Årstal: 1973 - 1974

Adresse

Skivevej 43
DK-9500 Hobro

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: A/S Norcold
Ingeniør: Raundahl & Jørgensen
Landskabsarkitekt: Friis og Moltke
Konsulent: Emil Gregersen (farvesætning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Administrationsbygning

Referencer
Arkitektur DK 4-1977, side 150. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE