Haderslev, Slotsgade 20

Arkitekt:

Ukendt

Slotsgade i Haderslev er præget af en del bindingsværkshuse, der stammer fra 1500- og 1600-tallet. Nr. 20 var oprindeligt et to-etages gavlhus i bindingsværk, opført i 1570'erne af en af håndværkerne ved hertug Hans den Ældres slotsbyggeri, Hansborg, Philip Skifertækker. Fra 1620 til 1630 blev der tilføjet et sidehus med fremspringende øverste stokværk, der var udstyret med profilerede knægte og krydslagte skråstivere, der vidner om datidens høje håndværkerkunnen. Ved en restaurering i 1970'erne blev der under mange lag bemalinger og tapeter fremdraget en række fine panelmalerier. Huset rummer i dag Ehlers Lertøjssamling under Museum Sønderjylland. Slotsgade rummer andre gavlhuse med interessante langsider mod gårdene i nr. 15, 23 og 31.
Opførelsesdata

Årstal: Ca. 1577 - Ca. 1630
Bygningsændringer og ombygninger:
Gavlhus i Slotsgade 20, 1577-80. Sidehus med stokværk 1620-30. Ombygning 1835. Slotsgade 15 opført 1623. Slotsgade 23 opført 1650-70. Slotsgade 31 opført 1650-70.

Adresse

Slotsgade 20
DK-6100 Haderslev

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Philip skiferdækker

Anvendelse

Hovedfunktion : Privat boligbyggeri
Bygningsart : Bindingsværksgård

Referencer
Harald Langberg: Hvem Byggede Hvad 3, Politiken 1970. Sys Hartmann og Villads Villadsen: Danmarks Arkitektur. Byens huse - byens plan, Gyldendal 1979. Henning Dehn-Nielsen: Sønderjylland. Politikens Håndbøger, 2001. Arkitektur Guide Jylland, side 271. Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet. Dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten. Bianco Luno, 2010. "
Links

#http://www.haderslev-kommune.dk/#

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE