Sølund, Skanderborg

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

På et naturskønt område mellem Sorte Sø og Henning Sø i Skanderborg ligger Landsbyen Sølunds boenheder for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicaps. Det er et større bygningsanlæg, men opdelt i mindre huse smukt tilpasset det kuperede terræn - og med et tiltalende udtryk langt fra forestillingen om en lukket anstalt. Inddelingen i grupper er ideel, fordi den muliggør en fordelig af beboerne under hensyntagen til alder, tilstand og behandlingskrav. Beboelsesafsnittet er selvstændigt placeret få minutters gang fra den gamle institution Sølund, der nu anvendes bl.a. til aktivitetscenter, sundhedshus samt kursus- og konferencecenter. Hver ny boenhed er udformet som en pavillonbygning med 12 værelser og fællesfaciliteter om en gårdhave. De er opført af præfabrikerede betonelementer til gulve, vægge og lofter efter et princip, der muliggør fleksibilitet i indretningen. Som overbygning er der rejst en klimaskærm beklædt med Corten-stål i en brun farve, der harmonerer med naturens farver. I de senere år er flere af boenhederne renoveret, så beboerne nu har eget bad og toilet i tilknytning til deres værelse.
Opførelsesdata

Årstal: 1974 - 1977
Bygningsændringer og ombygninger:
Senere renoveringer med eget bad og toilet i værelserne.

Adresse

Sortesøvej og Dyrehaven 10
DK-8660 Skanderborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Statens Åndsvageinstitution
Ingeniør: Birch & Krogboe K/S
Landskabsarkitekt: J. Arevad-Jacobsen, MDL

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Åndsvageinstitution (hjem for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicaps)

Referencer
Arkitektur DK 2-1977, side 70. "
Links

#http://www.cfmoller.dk http://www.solund.dk/#

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE