Jydsk Telefon-Aktieselskab (nu TDC/YouSee), Viby J.

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Telefon-komplekset er opført på et tidspunkt, hvor der fandtes flere store regionale telefonselskaber i landet, og hvor et af dem, Jydsk Telefon-Aktieselskab, ønskede at samle alle sine aktiviteter i ét stort hus, hvor der var plads til forandring og vækst. Det var i fastnettelefonens tidsalder, altså før mobiltelefoner og Internet erobrede markedet.
Anlægget blev udformet som en række parallelle bygningslænger, afbrudt af lysgårde efter behov og indbyrdes forbundne med gange, udformet som overdækkede gader. På tværs af længerne går en øst-vestgående hovedgade.
Langs gadeforløbene er der oplevelsesrige pladsdannelser og små torve, der anvendes til ophold, kantine, udstilling og lignende. Bygningerne i én etage indeholdt oprindeligt bl.a. laboratorier, udviklingsafdeling, hovedlager og teknisk afdeling. Disse funktioner er senere ændret i takt med telefoni-, bredbånd- og tv-udviklingen. Administrationsafsnittet fra 1987 er placeret mod vest i to-tre-etagers bygninger med midterkorridorer, der er hægtet på anlæggets hovedgade.
Bygningslængerne er opført af røde teglmure med kraftige overliggende betondragere, hvorpå tagkonstruktionen hviler. Tværfacaderne består af glas og profileret Corten-stål. De indvendige gang- og torvearealer er belagt med betonfliser, mens der i kontor- og mødelokaler er anvendt nålefilt. De rekreative grønnegårde er varieret beplantet og de øvrige friarealer med parkeringspladser opdelt i mindre overskuelige enheder.
Opførelsesdata

Årstal: 1970 - 1979
Bygningsændringer og ombygninger:
Udvidelse med administrationsbygning 1987

Adresse

Gunnar Clausensvej 28, Slet
DK-8260 Viby J.

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Jydsk Telefon-Aktieselskab
Ingeniør: J. Schandorff, J. Løgstrup, P. P. Møller og P. Therkildsen
Landskabsarkitekt: Jørgen Arevad-Jacobsen
Konsulent: Mogens Kronborg, JTAS

Anvendelse

Hovedfunktion : Erhverv
Bygningsart : Telefonhus og haveanlæg

Referencer
Arkitektur DK 5-1979, side 169,, 4-1990, side 87 og 211, og 2-2013, side 31. Landskab 1988, side 167. Guide til Dansk Arkitektur II. Mogens Brandt Poulsen: Århus Arkitekturguide. Arkitektskolen i Aarhus, 1999. Arkitektur Guide Jylland, side 215. Poul Erik Skriver: Friis & Moltke, 1997. Annemarie Lund: Guide til Dansk Havekunst, 2002. Annemarie Lund: Danmarks Havekunst III, Arkitektens Forlag, 2002. "
Jydsk Telefon-Aktieselskab (nu TDC/YouSee), Viby J.
Jydsk Telefon-Aktieselskab (nu TDC/YouSee), Viby J.
Jydsk Telefon-Aktieselskab (nu TDC/YouSee), Viby J.
Jydsk Telefon-Aktieselskab (nu TDC/YouSee), Viby J.
Jydsk Telefon-Aktieselskab (nu TDC/YouSee), Viby J.
Jydsk Telefon-Aktieselskab (nu TDC/YouSee), Viby J.

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE