Bispebjerg Håndværker-skolehjem, København

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Poul Kjærgaard a.s., arkitekter MAA

Kollegiet er smukt beliggende på nordsiden af Bispebjerg Parkallé, der er en del af den grønne kile mellem Utterslev Mose og Fælledparken. Det er opført, da EFG-uddannelserne krævede en ny type lærlingekollegier, hvor de unge fra forskellige faggrupper kunne mødes og inspireres af hinanden i fælles rammer.
Til formålet fandt man det ønskeligt med en bebyggelse til 100 elever, der består af ti blokke koblet sammen to og to omkring en lille ankomstgård og hver indeholdende ti kollegieværelser og et fællesrum. Værelserne ligger med en kvart etages niveauspring omkring en fireløbstrappe.
En selvstændig fællesbygning med forskudte etager indeholder forhal, kontorer og opholdsstue i indgangsplanet. Et halvt trappeløb nede ligger et stort spise- og samlingsrum og yderligere et halvt løb nede i underetagen ligger hobby- og baderum.
Byggeriet er opført af rødt murværk. Fællesbygningen er naturligt opført af murerfagskolens lærlinge. Som et specielt kuriosum kan nævnes, at skiftegangen i boligblokkene er utraditionel, men rationel. For at tilpasse byggeriet til gulvhøjdernes forskydning om fireløbstrappens reposer er der anvendt ti skifter for hver 70 centimeter, svarende til en kvart etagehøjde.
Opførelsesdata

Årstal: 1975 - 1977

Adresse

Bispebjerg Parkallé 12
DK-2400 København NV

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Foreningen til Lærlinges Uddannelse i Industri og Håndværk
Ingeniør: Knudsen & Sørensen
Landskabsarkitekt: Ib Asger Olsen og Per Stahlschmidt
Entreprenør: Johansen & Deichmann Nielsen A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Skolehjem

Referencer
Arkitektur DK 4-1979, side 164. "
Links

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT | STUDIETURE- STUDY TRIPS

Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE