Vejle Amtsgård, nu Region Syddanmark

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Den tidligere amtsgård i Vejle, der nu er hovedsæde for Region Syddanmark, er placeret på en langstrakt grund langs Sønderåen, hvorfor det var naturligt at udforme bygningen i overensstemmelse hermed. Den består af en dominerende tre-etagers længe med traditionelle kontorer placeret omkring dobbeltkorridorer samt en énetages fløj med mødesal, kantine, bibliotek m.v. I midten af længen er placeret birum, der ikke behøver dagslys. For at modvirke en vis ensformighed ved de lange korridorer er der med jævne mellemrum indføjet lysgange ud til facaden, ligesom der er etableret forbindelse mellem de to gange, hvorved der er dannet små "torve" til ventepladser, håndbibliotek og edb-skærme. Ud for fællesrummene er der anlagt en opholdsplads i forbindelse med den offentlige sti langs åen. Bygningen er traditionelt opmuret med bærende, noget bastante facader i røde tegl og built-up tag belagt med søsten. Vinduerne er af træ, og gulvene er belagt enten med klinker eller tæpper. Ventilationshuse og pultlys i den lave bygning er beklædt med Corten-stål.
Opførelsesdata

Årstal: 1976 - 1978
Bygningsændringer og ombygninger:
Da amterne og dermed også Vejle Amt blev nedlagt 1. januar 2007, blev bygningen hovedsæde for den ny Region Syddanmark.

Adresse

Damhaven 12
DK-7100 Vejle

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Vejle Amtskommune
Ingeniør: Cowiconsult A/S
Landskabsarkitekt: Gruppen for landskabsplanlægning A/S
Entreprenør: Højgaard & Schultz A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Amtsgård, nu regionshovedsæde

Referencer
Arkitektur DK 4-1979, side 156. Guide til Dansk Arkitektur II. "
Links

#http://www.ark-cfmt.com http://www.vejleamt.dk/#

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE