Kalundborg-hallerne

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Den ny hals store bygningsvolumen er placeret i Kalundborgs ømfindtlige centrale bymiljø - men på trods af denne kontroversielle beslutning er det lykkedes at skabe et uhyre velafbalanceret bygningsanlæg, der både optræder diskret og hensynsfuldt over for den gamle bebyggelse og samtidig markerer sig nutidigt og stærkt blandt de kulturelle anlæg i det øvrige område. Hallen ligger tæt op til den gamle middelalderbydel, Højbyen, og Vor Frue Kirke, hvor den er opført i forlængelse af den gamle Kalundborg-hal. Den er delvis nedgravet i det skrånende terræn, så den mod den gamle bydel i Munkesøgade kun udgør én etage. Her er mur- og tagflader tillige opdelt i mindre enheder med gårdhaver imellem for at kunne harmonere med småhusbebyggelsens proportioner.
Fra en central foyer er der adgang til alle hallens funktioner, boldspilhal med tribune, svømmehal med udspring og børnebassin, kantine, restaurant, selskabs- og klublokaler m.v. Bygningens beliggenhed på det skrånende terræn har gjort det naturligt af anvende en markant konstruktion af limtræsbuer, der spænder ud over idrætsanlæggene. Også lokalerne langs Munkesøgade er overdækket af mindre limtræskonstruktioner. Alle vægge og gulve er støbt i beton, mens taget er dækket af sort tagpap udvendigt og beklædt med ubehandlede træbetonplader indvendigt.
Opførelsesdata

Årstal: 1976 - 1977

Adresse

J. Hagemann-Petersens Allé 11
DK-4400 Kalundborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Kalundborg Kommune
Ingeniør: M. Folmer Andersen
Landskabsarkitekt: Sven Hansen
Entreprenør: Melchior og Voltelen A/S

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Sports- og svømmehal
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i totalentreprisekonkurrence 1975

Referencer
Arkitektur DK 5-1979, side 198. Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Danmarks Arkitektur. Magtens bolig. Gyldendal, 1980. Poul Erik Skriver: Friis & Moltke. Arkitektens Forlag, 1997. Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 103. "
Kalundborg-hallerne
Kalundborg-hallerne
Kalundborg-hallerne
Kalundborg-hallerne
Kalundborg-hallerne

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE