Nordjyllands Amtsgård, nu Region Nordjylland, Aalborg

Arkitekt:

Arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, arkitekter MAA

Nordjyllands Amtsgård, der nu er overtaget af Region Nordjylland, er beliggende i et stort velplanlagt regionalcenter i udkanten af Aalborg, hvor også Aalborg Universitetscenter og andre institutioner hører hjemme. Områdets friarealer, p-pladser og adgangsforhold er smukt tilrettelagt som et hele.
Centralt i anlægget ligger den høje, vinkelformede vestibule, dækket af et ensidigt, skrånende tag i Corten-stål. Gangene på første sal er udformet som balkoner, der står i åben forbindelse med det øvrige rum. Forhallen er udtryksfuldt bearbejdet med betonsøjler og -dragere, brune, keramiske fliser som gulvbelægning og ru bræddebeklædning på lofterne. I den ene ende af forhallen ligger mødesalen (den tidligere amtsrådssal) og i den anden kantinen med en stor mellemliggende terrasse ud til en sydvendt skråning.
Til vestibulen er knyttet regionens forskellige arbejdsområder lokaliseret i to-etagers, u-formede fløje med fladt tag. I disse er der indrettet fleksible cellekontorer omkring midterkorridorer og med trapper, toiletkerner og lignende i de mørke hjørner. Fløjene er udført med en bærende konstruktion af beton, vægge af røde tegl og brøstningselementer af præfabrikeret beton.
Opførelsesdata

Årstal: 1977 - 1978
Bygningsændringer og ombygninger:
Ombygninger 1990 og 1995 Amtet nedlagt og erstattet af region 1-01-2007

Adresse

Niels Bohrs Vej 30
DK-9220 Aalborg Øst

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Nordjyllands Amtskommune
Ingeniør: Birch & Krogboe Frandsen & Kragh-Nielsen
Landskabsarkitekt: Sven Hansen
Entreprenør: Rasmussen & Stisager A/S
Konsulent: Emil Gregersen (kunstnerisk udsmykning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Amtsgård
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i konkurrence 1975

Referencer
Arkitekten 20-1976, side 438, og 12-2007. Arkitektur DK 5-1979, side 184, og 1/2-1985, side 43. Poul Erik Skriver: Friis & Moltke. Arkitektens Forlag, 1997. "
Nordjyllands Amtsgård, nu Region Nordjylland, Aalborg
Nordjyllands Amtsgård, nu Region Nordjylland, Aalborg
Nordjyllands Amtsgård, nu Region Nordjylland, Aalborg
Nordjyllands Amtsgård, nu Region Nordjylland, Aalborg
Nordjyllands Amtsgård, nu Region Nordjylland, Aalborg
Nordjyllands Amtsgård, nu Region Nordjylland, Aalborg

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE