Aalborg Musikkens Hus

Arkitekt:

Coop Himmelb(l)au, Wien

Musikkens Hus i Aalborg har været længe undervejs. Efter en international konkurrence i 2003 med Coop Himmelb(l)au som vinder slog byen det helt store brød op: Musikhuset skulle være af høj arkitektonisk og kulturel kvalitet og fungere som et vartegn for Nordjylland. Al musikaktivitet i Aalborg skulle samles i et ambitiøst hus, hvor også uddannelserne under Arkitektur & Design skulle indgå.
Planerne holdt ikke. De ønskede funktioner kunne ikke lokaliseres det samme sted, bygningskomplekset blev for kompliceret at opføre og økonomien løb løbsk. Efter lange forhandlinger røg designuddannelserne ud, og der blev udarbejdet et mindre projekt med koncertsal samt faciliteter til Aalborg Symfoniorkester, Nordjyllands Musikkonservatorium og Institut for Musik under Aalborg Universitet.
Bygningsanlægget er nu en komposition af komplekse volumener, der i skala er tilpasset havnefrontens øvrige byggeri. Det fremstår i en symfoni af glas, metal, beton og tegl med runde vinduer, der medvirker til at give byggeriet sit spænstige særpræg med unikke rumoplevelser. Den akustiske kvalitet er forsøgt sikret, så kulturhuset bliver centrum for en mangfoldighed af musikalske og kulturelle aktiviteter.
Gennem en byrumsplan er huset endvidere sikret en vis sammenhæng med de rekreative arealer langs Limfjorden.
Opførelsesdata

Årstal: 2004 - 2014
Bygningsændringer og ombygninger:
Det oprindelige projekt blev forkastet i 2006. Herefter gik Realdania ind i sagen, og et ændret projekt blev udarbejdet i 2009 - uden universitetsfunktioner.

Adresse

Musikkens Plads 1
DK-9000 Aalborg

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Fonden Musikkens Hus i Nordjylland
Ingeniør: Rambøll og Bollinger & Grohmann (konstruktioner), Niras (installationer og lysdesign) og Artec, New York (akustik og teaterteknik)
Landskabsarkitekt: Jeppe Aagaard Andersen, MAA, MDL
Entreprenør: MT Højgaard A/S
Konsulent: Friis & Moltke (tilsyn), Davis Langdon, London (økonomistyring), HAR Hollands, Eindhoven (lysdesign), PLH Arkitekter (bygherrerådgivning) og Tateo Nakajima, Arup (akustik)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Musikhus og konservatorium
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i international, indbudt konkurrence 2003

Referencer
Arkitektur DK 5-2004, side 405. Arkitekten 06, 07 og 27-2003 og 14-2009, side 12. Politiken 25-2-2003, 16-12-2005, 29-03-2014 og 31-03-2014. Byggeri 6-2003, 7-2007 og 1-2014. Nordjyske 22-10-2009. Licitationen 22-10-2009. Berlingske 30-03-2014. "
Aalborg Musikkens Hus
Aalborg Musikkens Hus
Aalborg Musikkens Hus
Aalborg Musikkens Hus
Aalborg Musikkens Hus

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE