Hammel Rådhus, nu Favrskov Kommune

Arkitekt:

Arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue, arkitekter MAA

Hammels tidligere rådhus ligger på den sydlige side af byens torv, hvor det i et ellers usammenhængende bybillede med sin faste form udgør et kvalitativt, arkitektonisk holdepunkt.
Rådhuset, der bl.a. nu rummer en del af Favrskov Kommunes administration, består i princippet af to længer i hhv. én og to etager, der bindes sammen af et centralt foyer- og ekspeditionsområde. Den høje bygning flankerer torvet, mens den lave formidler overgangen til småhusene mod syd. De enkelte funktioner udgår fra den centrale ekspeditionshal.
Bygningen er opført i tunge materialer, røde teglsten med dybe vinduesnicher, og med røde tegltage, hvilket understreget indtrykket af soliditet. Centralområdet består i kontrast hertil af en let limtræskonstruktion med en facade af brædder. Det indbydende foyerrum andendes også il møder, udstillingsvirksomhed m.v. Den oprindelige byrådssal var placeret i en selvstændig bygning ved hovedindgangen.
Opførelsesdata

Årstal: 1978 - 1979

Adresse

Torvegade 7
DK-8450 Hammel

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Hammel Kommune
Ingeniør: Søren Jensen A/S, FRI
Landskabsarkitekt: C. F. Møllers Tegnestue
Entreprenør: Fagentrepriser

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Rådhus, nu borgerservice, politi m.v.

Referencer
Arkitektur DK 7-1981, side 264. Guide til Dansk Arkitektur II. "

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE