Egå Gymnasium

Arkitekt:

Cubo Arkitekter ApS, MAA

Gymnasiets tyngdepunkt er det centralt beliggende Forum, der går op gennem to etager og er fastholdt af cirkulære balkoner og et stort cirkelformet ovenlys. Rummet er møbleret med tre kvadratiske, toetagers bokse til klasseværelser med fælles studiezoner imellem. Rummet får yderligere dynamik med brede trapper, opholdsnicher, gangbroer og udstillingsgallerier.
Rundt om dette læringsforum er skolens normal- og fagklasser enkelt disponeret i vandret betonede længebygninger. Mod syd findes auditoriet samt en dobbelthøj kantine i tilknytning til en stor terrasse. Mod øst er der lærerarbejdspladser og mod vest administrationskontorer samt cykelparkering i parterreetagen. I nordsiden er der indpasset en idrætshal med forbindelse til en udendørs fodboldbane.
Bygningen fremstår i to etager med en markant vandret markering af de lyse elementer og med et fladt tag. Mod det åbne terræn er etagerne hævet på søjler, hvorved der opnås en visuel let bygning, der ligger som en skive over det kuperede terræn. Gymnasiet er smukt placeret som en slags ø i landskabet sydøst for landsbyen Gl. Egå, hvor terrænet skråner svagt mod sydvest.
Opførelsesdata

Årstal: 2004 - 2006

Adresse

Mejlbyvej 4
DK-8250 Egå

Byggeriets øvrige parter

Bygherre: Århus Amt
Ingeniør: Cowi
Landskabsarkitekt: Torben Schønherr Landskab og Kristine Jensen
Entreprenør: MT Højgaard A/S
Konsulent: Årstiderne Arkitekter (bygherrerådgiver), Bascon (projekteringsledelse), Malene Landgren (kunstnerisk udsmykning)

Anvendelse

Hovedfunktion : Institution
Bygningsart : Gymnasium
Særlige aspekter: Førstepræmieprojekt i indbudt konkurrence 2003. Præmieret af Aarhus Kommune 2006.

Referencer
Arkitektur DK 3-2004, side 237, og 6-2007, side 370. Arkitekten 14-2003 og 3-2005. ark.byg 5-2005. Byggeri 5-2006 og 7-2007. byggeplads.dk 4-2006. Licitationen 16-08-2006. "
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium
Egå Gymnasium

FORSIDE | BYGNINGER | ARKITEKTER | ARKITEKTFIRMAEROM PROJEKTET | KONTAKT |

ARKARK.DK blev oprettet i 2007 af arkitekter Esben Larsen og Rimas Steponaitis.
Copyright ©ARKARK.DK 2011. All Rights Reserved. Powered by SCIMORE